Hele verden i skole

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

jabrahamsen@dlf.org

Igen i år inviterer organisationen Ibis danske elever til at deltage i den globale kampagne »Uddannelse for alle«.

Den store samlende aktivitet for eleverne bliver en stor læsestafet i løbet af 2. april fredagen før påskeferien. Det beløb, som eleverne »læser ind«, bliver sponsoreret af danske virksomheder, fonde og privatpersoner. De indsamlede midler går til Ibis uddannelsesprojekter i Afrika og Latinamerika.

De danske elever får også mulighed for at sende et postkort til statsministeren med budskabet »Jeg synes også, Danmark skal gøre mere, for at alle børn kan komme i skole«, men derudover kan eleverne frit udtrykke, hvad de synes, der bør gøres. Verden over vil lignende postkort og breve strømme til statsledere, og målet er at sætte en verdensrekord med den største samlede lobbyaktion nogensinde.

Man kan tilmelde sig kampagnen hos Ibis på telefon 3535 8788, på Ibis hjemmeside www.ibis.dk/verdeniskole eller via mail på verdeniskole@ibis.dk

For yderligere information kontakt Simon Ankjærgaard på telefon 3520 0542.