Uddannelseschef Annemette Digmann siger, at lederskab er det mest undersøgte og mindst forståede emne inden for samfundsvidenskaberne. Til trods for næsten trekvart århundredes forskning i ledelse og i de omstændigheder, der gør et menneske til leder, er der ingen entydige svar på spørgsmålet om, hvad ledelse er.

»Ledelse er både et komplekst og et upræcist begreb, som det er vanskeligt at få hold på. En måde at forklare denne diffusitet på er, at ledelse er en social konstruktion. Et fænomen, der konstant er i forandring, og hvor udøvelsen er afhængig af, hvilken kontekst ledelsen skal udfolde sig i«.

Ledelse forstås således forskelligt, alt efter hvilken samfundsforståelse man har, hvilken organisationsforståelse man har.

Hvis man beskriver den samfundsmæssige udvikling som en bevægelse over det moderne samfund til det post-moderne eller hyperkomplekse samfund, må det give sig udslag i at tænke anderledes om organisation og ledelse. En skole, der skal agere i et samfund kendetegnet ved stor forandringshastighed, uforudsigelighed, usikkerhed og gradvis opløsning af fælles værdier og normer, kan ikke spejle sig lineært i sit samfund. Valget står mellem en mangfoldighed af muligheder. Modsatrettede politiske krav er i spil med børnenes forskellighed og forældrenes usikkerhed og forskellighed i forventninger.

Min pointe er, at skolen kun kan give sig selv gyldighed gennem valg, værdisætning og vurdering. Skolen kan ikke overleve som institution og organisation, hvis den ikke går ind og forholder sig offensivt og proaktivt til sin situation. Set i det perspektiv kan ledelsesfunktionen ikke handle om central styring og kontrol i forhold til snævre mål og rammer, og ledelsen kan ikke bygge på lineære forestillinger om, hvordan opgaver eller problemer skal løses. Tværtimod må det betyde, at medarbejdere på alle niveauer må have størst mulig autonomi og ansvar for at håndtere kompleksiteten gennem selektion, differentiering og valg af værdier og handlinger.

Den monocentriske organisationsforståelse med ét centrum, fælles klare mål og beslutninger af én privilegeret leder er i situationen ikke tilstrækkelig. Den polycentriske organisationsforståelse må ses som en alternativ platform for at tænke ledelse og organisation. Decentralisering handler i denne organisationsforståelse om en styrkelse af elementernes autonomi i forhold til centrum og i forhold til hinanden. I denne forståelse tales om et relativt centrum, der løbende giver ansvar, autonomi og råderum til de forskellige dele og personer i organisationen. Ledelse må ses som en funktion af organisationens arbejde med at kommunikere værdier, mål og beslutninger i forhold til opgaverne inden for de fælles rammer.

Den udvikling af organiseringen, man vælger sig, har grundlæggende indflydelse på forståelsen af ledelse.

Ifølge tidligere professor Erik Johnsen er de største udfordringer for ledelse i dag at skabe brugbare koncepter til at understøtte kommunikationsprocessen i organisationerne, så den understøtter de fysiske og intellektuelle resurser i organisationen i at kunne udføre opgaven optimalt. Kernen i organisationen er ikke længere den øverste ledelse, de fastlagte principper eller de vedtagne kontrolinstanser. Kernen består af den proces, som udgøres af kommunikationen og identiteten i organisationen og skabes ved kontinuerlige refleksionsprocesser. Ledelsesadfærd er ifølge Johnsen en kombination af målsættende, problemlø­sende og sprogskabende adfærd hos alle organisationens medlemmer.

Den største udfordring for skoleledelsen i tiden er at få udviklet en mere selvbærende organisation, der matcher opgaverne. Forudsætningen for den udvikling er, om lederen har skabt sig legitimitet til at arbejde med organisationen og bevidsthed om betydningen af at arbejde med sin egen mentale indstilling og personlige kompetencer i forhold til ledelsesopgaven under ændrede vilkår.

Udvikling af en organisation med mere selvstyrende enheder kræver ledelse, der kontinuerligt er bevidst om sin egen funktion i organisationen og sin egen position i forhold til medarbejderne i alle faser af udviklingsprocessen.

Ledelse er ikke på vej til at forsvinde, men funktionen forandrer sig.

Cand.pæd. og forsker i skoleledelse