Lis Kappel

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er med stor sorg, vi har modtaget meddelelsen om Lis Kappels død, 59 år. Lis døde af lungekræft, en sygdom, vi troede, hun havde overvundet.

Lis har været lærer på Gørlev Skole i 35 år. Hun var den fødte lærer, fagligt dygtig med en gennemtænkt orden i sin undervisning. Hun blev naturligt respekteret, fordi hun holdt af og interesserede sig for sine elever.

I frikvartererne kunne man som regel høre, hvor Lis befandt sig, der var oftest snak og latter. På lærermøder var Lis skarp i replikken og satte os »på plads«, når vi var kommet for langt ud. Lis elskede en saglig diskussion, men forventede efterfølgende handling.

Vi mindes Lis som et stærkt menneske med en imponerende viljestyrke. Hun formåede til det sidste at fastholde det positive og fik taget afsked med os på en afklaret og livsbekræftende måde.

Vi føler med Troels og parrets to børn, Nanna og Steffen. Vi ved, deres tab er stort.

Æret være Lis Kappels minde.

Gørlev Skole

Powered by Labrador CMS