NETopNU

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Pædagogisk givende

og meget spændende sådan vil den proces være, de fleste folkeskoler nu skal igennem for at tage stilling til, i hvilket omfang skolen kan tage imod statens milde gaveregn i form af tilskud til computere til 3. klassetrin.

Processen er endda mindst toleddet, for den enkelte skole kan hverken søge eller få tilskud. Det er kommunen, der søger og får tilskud.

Udspringet

er regeringsgrundlaget, hvor regeringspartierne blandt andet gav hinanden håndslag på forskellige tanker om it-området i folkeskolen.

Tankerne er siden konkretiseret i hæftet, der udkom i august 2003. Hæftet kan hentes på http://pub.uvm.dk/2003/it

Finanslovsforhandlingerne

i 2003 affødte en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, som afsatte næsten en halv milliard kroner i årene 2004-07 til at realisere tankerne.

Udmøntningen forelå i januar og omfatter fire initiativer. Den største post 370 millioner kroner er afsat til indkøb af computerudstyr til 3. klassetrin under initiativet »En tidlig indsats«.

Udmøntningen findes på: www.uvm.dk/nyheder/it/it.htm?menuid=10

2.000 kroner

per elev på 3. klassetrin i hvert af årene 2005-2007, det er, hvad man får, når 370 millioner kroner fordeles på disse elever, og det er derfor det maksimale tilskud, en kommune kan få.

Tilskuddet må bruges til computere med styresystem og printere, men ikke til andre programmer, udbygning af skolernes netværk eller andet it-udstyr.

Tilskudscomputerne

skal anbringes i 3. klasses nærområde, da »eleverne skal kunne gå til og fra maskinerne i løbet af en undervisningstime«.

Det er da en klar udmelding om den forventede brug af udstyret i undervisningen.

Her bliver det spændende. På mange skoler skal der arbejdes mere reelt med it-handleplaner, end det nogensinde før har været gjort.

Spørgsmålene er mange, og svarene givetvis også. »Nærområde« har én betydning: »gå til og fra«, når man tænker på stationære computere. Kan man ændre betydningen ved at bruge bærbare computere: »hente ind og sætte væk«?

Så er der det med anvendelsen af de mange computere i en 3. klasses hverdag. Det vil jo være en provokation over for alle andre elever hvis 3. klasses computere står ubenyttede hen i lange perioder. Her vil lærerne i 3. klasse virkelig blive »prøvet«.

Der bliver brug for pædagogisk realtænkning og kreativitet tre år i træk.

Kommunen

skal bruge lige så mange penge på computerudstyr, som tilskudsbeløbet udgør og som det hedder: »inden for samme definitionsområde som gældende for de statslige computere«.

Det betyder, at en kommune skal have flere penge op af lommen end svarende til tilskuddet. Der skal jo også være programmer til alle computerne og nettilslutninger samt edb-strøm.

Man kan næppe heller i tre år undlade at anskaffe andet digitalt udstyr som scannere og dataloggere med mere.

Afhængigt af lokale forhold vil jeg skønne, at en kommune skal bruge 3.000-4.000 kroner, hver gang den får 2.000 kroner i tilskud.

Det gør ikke tilskuddet mindre reelt, men det kan betyde, at mange kommuner ikke vil kunne udnytte det maksimale tilskud.

Mens tilskudscomputerne fysisk er knyttet til 3. klasses nærområde, kan de computere, kommunen selv betaler, anbringes hvor som helst på en folkeskole i kommunen.

Marts 2005

er første gang, tilskuddet kan søges. Der er altså tilsyneladende god tid til at få styr på de mange forhold, der skal være styr på.

Men mon ikke man skal gå i gang nu?