Tillidsfuldt samarbejde

Pædagogers og læreres foreninger har begravet stridsøksen centralt. Nu skal freden også sænke sig lokalt

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Vi kan kun vinde ved at arbejde sammen. Den tidligere konflikt mellem de to foreninger har haft meget store omkostninger både i form af statustab, og fordi den har fået os til at ligne betonfagfor­eninger, som hverken tænker på medlemmer eller børn. Derfor er det så afgørende, at vi nu har fået et godt og tillidsfuldt samarbejde«, sagde DLF-formand, Anders Bondo Christensen, til en konference mellem tillidsfolk for pædagoger og lærere.

Konferencen skulle udbrede det tillidsfulde samarbejde til også at omfatte de lokale tillidsfolk på skoler og skolefritidsordninger over hele landet.

Udgangspunktet for samarbejdet er et fælles stykke papir på 22 sider.

Det samler en række af de regler, som lærere og pædagoger arbejder inden for og giver retningslinjer for, hvordan man skal fortolke dem. Det handler blandt andet om pædagoger i undervisningen og om vikartimer, som har givet problemer mange steder.

Det fælles notat er dog ikke en facitliste, da der kan opstå mange spørgsmål, som papiret ikke siger noget om. Derfor skal man lokalt finde ud af, hvordan man kan løse problemerne.

De tilstedeværende lærere og pædagoger blev placeret i grupper og sat til at grave i posen med problemer for at finde »udfordringerne« til det lokale samarbejde. Ud af det kom en lang liste med blandt andet:

Brug af samme lokaler, mødetidspunkter mellem lærere og pædagoger, holdninger til rummelighed, behov for afklaring af roller, kulturforskelle, ledelse, radiatorpædagoger.

Fælles udspil

Der var gode erfaringer fra både Århus og Esbjerg.

Hovedpointen begge steder er, at når de to organisationer bliver enige om fælles holdning, får de meget stor indflydelse over for den kommunale arbejdsgiver.

For eksempel har Esbjerg Kommune vedtaget, at der skal indføres helhedsskole fra 1. august. BUPL og den lokale kreds blev så enige om et fælles udspil til en model for, hvordan det kan indrettes:

»Vi har en holdning til, at der skal være klar forskel på skole og fritid, og vi har fået den forudsætning ind, at der skal være resurser til, at der er to voksne i nogle perioder«, siger kredsformand Kurt Abildgaard, Esbjerg Lærerforening.

De to foreninger har foreslået en model, hvor der blandt andet indføres fælles sekretariat mellem fritidsordning og skole med fælles visitation og budgetlægning, og at der udnævnes en koordinerende lærer og en koordinerende pædagog, som sikrer, at samarbejdet kommer til at fungere godt. De har også fået høringsret i forhold til, hvordan de enkelte skoler ender med at indrette sig.

På de enkelte skoler samarbejder tillidsrepræsentanterne for pædagoger og lærere, når der skal planlægges.

I Århus har kredsformand Gordon Ørskov Madsen og hans kollega fra BUPL, Claus Jensen, samarbejdet siden 1998. De har blandt andet været rundt på samtlige skoler for at diskutere med pædagoger og lærere, hvordan man kan forstå debatten om helhed i børns liv, og hvordan man kan bruge de to gruppers faglighed.

»Enigheden betyder, at vi har fået meget større indflydelse lokalt på skolepolitikken og en lang række andre områder. Vores politik er, at der skal samarbejdes på skolerne naturligvis på den måde, der passer til den enkelte skole men når der er opstået samarbejdsproblemer, har vi blandet os og brugt vores fælles for­ståelse til at hjælpe med at løse konflikterne«, siger Gordon Ørskov Madsen.

De to foreningers samarbejde har ført til, at de også har diskuteret og markeret fælles holdninger til en række andre emner som blandt andet helhedsskole, rullende skolestart og fritvalgsordninger.

Det fælles notat findes på kredskontorerne.

hbjorgensen@dlf.org

Powered by Labrador CMS