Debat

Pensionister og fraktion 4

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Svar på Olaf Kaags indlæg i Folkeskolen nummer 5: Tak for din venlige hilsen og dit indlæg, det er altid godt, når nogle sætter spørgsmålstegn ved tingenes tilstand. Du stiller mig et konkret spørgsmål: Hvad jeg mener, at DLF gør og vil gøre for DLFs pensionister?

Du giver selv udtryk for, hvad foreningen gør for pensionisterne på det sociale og kulturelle plan. Med hensyn til dette sætter jeg og mange andre pensionister stor pris på denne del af foreningens arbejde. Hvad foreningen gør for pensionisterne på det politiske plan, har Anders Bondo så udmærket gjort rede for i sit svar til dig i nummer 5. Det er så her, at vi pensionister skal være oppe på mærkerne og hele tiden gøre opmærksom på de rimelige krav, vi stiller, og at de bliver fulgt til dørs.

Jeg er enig med dig i, at det var et dårligt signal, DLF udsendte, da kongressen besluttede, at fraktion 4 kun skulle have en repræsentant i hovedstyrelsen, også at det har været svært at få øje på, hvad foreningen har gjort for pensionisterne på det politiske plan, men da jeg nu er kommet tættere på, hvor tingene foregår, tror jeg ikke, at det skyldes manglende vilje, men snarere mangel på resultater. Jeg har valgt ikke at skue tilbage, men at se fremad. Jeg ser gode muligheder i årsmøderne, som vores fraktion fik. Det vil give mig, ud over de ti kongresdelegerede samt repræsentanterne i Statspensionisternes Cen­tralforening, et bagland af yderligere 28 aktive pensionister, der repræsenterer pensionisterne ude i kredsene. Jeg tror på, at vi ved Overenskomst 05-forhandlingerne denne gang vil få vores krav igennem om den manglende fulde regulering af tjeneste­mandspensionen, og at vi får pensionerne reguleret ekstraordinært med en procent, i lighed med hvad der blev aftalt på det kommunale område.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Powered by Labrador CMS