Utrolig spændende læsning, syntes formanden for Sproglærerforeningen, Ing­rid Stuart, første gang hun læste rapporten om en ny faglighed og dens forudsætninger. Men så tog hun sine sproglærerbriller på og læste den én gang til:

»Og så er det, jeg ikke forstår: Hvorfor skal vi opfinde den dybe tallerken én gang til? Det kan da godt være, at kompetencetankegangen er ny højere oppe i uddannelsessystemet, men i arbejdet med de Fælles Mål har man jo netop arbejdet med evaluerbare kompetencer. De nuværende mål er jo dybest set inspireret af det europæiske Common European Framework, og det er lidt flot at sige, at der ikke ligger forskning bag der ligger masser af forskning bag de fælles europæiske kompetencemål«, understreger Ingrid Stuart og kalder det en floskel, når rapporten betegner kompetencer som »dannelse i aktion«.

Hun medgiver, at der er store overgangsproblemer fra folkeskolen til eksempelvis gymnasiet:

»Eleverne er vant til at bruge sproget aktivt og have indflydelse på den daglige undervisning, og når de så kommer over til gymnasiets litteraturlæsning, så bliver der da problemer, og der kunne man godt ønske sig en bedre overdragelse«, siger hun og synes også, at rapportens afsnit om evaluering er meget fint:

»Den fremhæver, at der findes mange forskellige evalueringsmetoder, og peger på, at evaluering skal foregå lokalt, og at der skal afsættes midler til det«, siger hun og glæder sig også over rapportens pointering af behovet for efteruddannelse, et stærkt fagligt miljø og fagteam på skolerne.

Tankerne om en læreruddannelse splittet op til enten de yngste eller de ældste elever i skolen bekymrer først og fremmest Ingrid Stuart, fordi hun frygter, at det på lang sigt vil betyde en skole, hvor de yngste børn undervises af kvinder til en lidt lavere løn og de ældste af mænd til høj løn, og at det samtidig betyder, at folkeskolens døre for alvor åbnes for akademikere uden tilstrækkelig pædagogisk baggrund.

kravn@dlf.org