0   309

Vejen til ny faglighed

Folkeskolen, læreruddannelsen og hele uddannelsessystemet skal deles i trin med tilhø­rende kompetencemål, hedder det i ny rapport fra Undervisningsministeriet

Undervisningsminister Ulla Tørnæs får opbakning til ønsket om en opdeling af læreruddannelsen, så lærerstuderende specialiserer sig i at undervise enten de yngste eller de ældste elever, i den rapport om faglighed, som udkommer om få dage. Faktisk foreslår forfatterne, at hele uddannelsessystemet inddeles i trin. For hvert fag på hvert trin skal der udformes minimalkrav, som beskriver, hvad eleverne også de allersvageste skal have lært i et fag på et bestemt trin i uddannelsessystemet. Det skal fremover gøre det meget nemmere for en lærer at vide, hvilke kompetencer der gemmer sig bag de nye ansigter, der sidder i klasselokalet 1. august.

Minimalkravene er en af grundtankerne i temahæftet »Fremtidens uddannelser«, som er en selvstændig rapport bygget på det arbejde, som er gennemført af arbejdsgrupperne om kernefagligheden i matematik, dansk, naturfag og sprogfag. For hvert trin i uddannelsessystemet indskolingen, mellemtrinnet, overbygningen, ungdomsuddannelserne og så videre skal der ligge både minimalkrav og undervisningsmål. Undervisningsmål er mere ambitiøse mål for, hvad der bør være målet med undervisningen i et bestemt fag på et bestemt trin. Ingen af målene svarer 100 procent til de nuværende Fælles Mål, for i stedet for færdigheder og pensum ønsker forfatterne en kompetencetankegang ind i alle fagene:

Artiklen fortsætter under banneret

»Fagligheden skal tænkes, målsættes, beskrives og evalueres i faglige kompetencetermer. Det er en måde at komme bort fra den stofbaserede pensumtænkning på«, forklarer en af forfatterne, ph.d. Henrik Busch, Danmarks Pædagogiske Universitet.

En langstrakt proces

Tankegangen stammer fra matematik-kernefaglighedsrapporten, men Henrik Busch tror på, at den kan overføres til andre fag:

»Men det er en langstrakt proces, og netop derfor håber vi, at rapporten vil blive læst og diskuteret på lærerværelser, i fagteam, skolebestyrelser og andre lokale fora«.

Lærere og uddannelsesinstitutioner skal forpligtes langt stærkere, end de er i dag, på at sikre, at alle når målene, så restgruppen minimeres. Det skal ske gennem regelmæssig evaluering og en øjeblikkelig indsats, når der er elever, der ikke kan følge med. Rapporten sætter derfor også fokus på evalueringen som redskab til at styrke fagligheden, men understreger igen og igen, at evaluering skal bruges med omtanke, og at der er brug for, at lærernes evalueringskompetence generelt opgraderes:

»Inkompetent omgang med evaluering undergraver meget let faglighedens forudsætninger og koster dyrt menneskeligt såvel som økonomisk«, skriver forfatterne og anbefaler, at man kun i meget behersket omfang indfører nationale standardiserede test og i givet fald sikrer et solidt fagdidaktisk grundlag. Et nationalt testprogram vil være en investering i størrelsesorden med den aktuelle satsning på indkøb af computere til folkeskolen, vurderer forfatterne ellers risikerer man test, der leverer ubrugelige og fejlbehæftede målinger.

Et gennemgående element i rapporten er ønsket om at sikre, at gymnasielæreren ved, hvilke kompetencer eleverne har med sig fra folkeskolen, at universitetslektoren ved, hvad de studerende har med fra gymnasiet, og så videre. Forfatterne vil styrke »overdragelsesforretningerne« ved at give undervisere på alle trin et langt bedre kendskab til, hvilke kompetencer der lægges vægt på på de øvrige trin, og hvad det er for en tankegang, der ligger bag:

»Det handler også om respekt og accept, og at gymnasielærerne skal holde op med at se fagligt ned på folkeskolen«, siger Henrik Busch.

Men samtidig foreslår forfatterne altså, at fremtidens folkeskolelærere ikke skal uddannes til at undervise fra 1. til 10. klasse, men til enten indskoling og mellemtrin eller mellemtrin og overbygning, med mulighed for eventuelt at læse videre og dermed kvalificere sig til også at undervise i den »anden ende« af folkeskolen:

»Vi og andre sætter spørgsmålstegn ved, om man fagligt kan dække hele spektret«, siger Henrik Busch og ønsker, at de lærerstuderende skal få mere tid og rum til at komme dybere ned i substansen af deres fag. Når alle lærere altså kan undervise på mellemtrinnet, bevares folkeskolen som et sammenhængende skoleforløb, mener forfatterne og håber også, at overbygningslærerne kan undervise i 1. og 2.g, ligesom gymnasielærerne skal gæsteoptræde på de videregående uddannelser. Alt sammen for at skabe sammenhæng og progression hele vejen igennem uddannelsessystemet.

kravn@dlf.org

Den ny faglighed

»Fremtidens uddannelser den ny faglighed og dens forudsætninger« af Henrik Busch, Nikolaj Frydensbjerg Elf og Sebastian Horst er en selvstændig analyse baseret på de fire faglighedsprojekter om matematik, dansk, fremmedsprog og naturfag.

Folkeskolen har bedt fire personer læse rapporten og forholde sig til dens mange bud på fremtidens folkeskole og uddannelsessystem en sproglærer, en naturfagslærer, en seminarielektor og formanden for DLFs pædagogiske udvalg.

Rapporten findes på www.nyfaglighed.emu.dk og udkommer om kort tid som et temahæfte fra Uddannelsesstyrelsen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet