Skolen er anmeldt til Undervisningsministeriet, og indtil videre er der 50 elever tilmeldt. Ifølge budgettet skal den op på 75 elever fra børnehaveklasse til 7. klasse, når den åbner til august. Senere bygges 8. og 9. klasse på.

"Det skal vi nok nå, for vi er hverken begyndt at annoncere eller holde informationsmøder endnu", siger Pernille Buch-Rømer.

Hun har været med til at rejse en debat om, at særligt begavede børn har nogle behov, som folkeskolen ikke umiddelbart opfylder.

"Børnene kan ikke se en mening med, at de skal lære alfabetet at kende i 1. klasse, når de har lært sig selv at læse som fire-årige. Derfor melder de sig mentalt ud af klassen og trives dårligt i skolen. Derfor handler min skole ikke om at dyrke talentet og det elitære, men om at børnene skal trives", siger Pernille Buch-Rømer, der kalder skolen Mentiqa - sammensat af ordene mental og IQ.

Målet med den nye skole er ikke at skille børnene ud, understreger hun.

"Det skorter ikke på viljen til at gøre noget for børnene i folkeskolen, men lærerne mangler tid og kompetencer. Så lige nu er den bedste løsning en skole, hvor børnene kan få lov at være sammen med nogle, der ligner dem selv, og samtidig være i samspil med voksne, der forstår dem", siger Pernille Buch-Rømer.

Hun har lokaler til skolen på hånden i Lyngby-Taarbæk. I netop denne kommunen kører souschef Ole Kyed fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning et projekt om særligt begavede børn i folkeskolen, men Pernille Buch-Rømer er ikke ude på at stjæle hans elever.

"For det første arbejder vi frem mod det samme mål. For det andet har det altid en omkostning at skifte skole, så forældrene flytter kun deres børn, hvis de ved, det bliver til noget bedre, og i Lyngby-Taarbæk er der jo taget hånd om børnene. Mine egne børn blev flyttet til en privatskole sidste år og derfor kommer de heller ikke til at gå på skolen", siger Pernille Buch-Rømer.

Ole Kyed frygter heller ikke konkurrencen fra Mentiqa. Tværtimod. "Den nye skole kan føre til mere debat om, hvordan vi griber opgaven med undervisningsdifferentiering an, så begrebet ogsp kommer til at gælde velbegavede elever. Børnene hører til i folkeskolen, men det kræver, at vi får flyttet nogle holdninger, skabt nogle initiativer og får efteruddannet lærerne, så de lærer at bruge børnene som en resurse. Det vil skabe god motivation. Det gør det ikke, hvis eleverne bare for at vide, at de kan læse nogle ekstra bøger", siger Ole Kyed.

Også Odsherreds Efterskole er blevet opmærksom på de velbegavede. Skolen tilbyder til næste skoleår en særlig linje for børn med særlige forudsætninger.