Kommentar fra fagbladet Folkeskolen

Hvorfor ikke bygge bro

De tænker alt forhalvhjernet på Christiansborg

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvert år bruges der i samfundet milliarder af kroner på computergrej. Vi skal have den nyeste software, de hurtigste harddiske og de største servere. Det gælder naturligvis også i skolen. Problemet er bare, at når eleverne skal til afsluttende prøve, eller når de senere i livet skal til jobsamtale eller måske forhandle en forretningsaftale hjem, ja, så er det fuldstændig ligegyldigt, hvilken computer de har, eller hvor hurtigt de kan downloade fra internettet. Selvom nettet er en uvurderlig informationskilde, så er det faktisk personlighed og udstråling, der er afgørende, når informationerne først skal omsættes til personlig viden og dernæst formidles til andre mennesker.

Jeg arbejder nu som dirigent, men jeg har en fortid som underviser på alle niveauer i det danske uddannelsessystem, lige fra 1. klasse, hvor jeg var klasselærer, over gymnasiet til universitetet og konservatoriet. Det er min erfaring, at uanset alderstrin så opnår man de bedste faglige resultater, når leg og læring kombineres. Hvis jeg et øjeblik skulle blive sådan lidt Hjerne-Madsen-agtig, sker der nemlig det, når leg og læring kombineres, at børnenes intellektuelle færdigheder i hjernens venstre halvdel kombineres med de kreative og musiske færdigheder i højre halvdel. Det fører helt naturligt til, at børnenes individuelle potentialer optimeres, og det er jo lige netop sådanne kvaliteter, man tilstræber i for eksempel erhvervslivet.

Hver gang vi kommunikerer med hinanden, udtrykker vi os musisk på adskillige planer. Hvis jeg for eksempel siger sætningen: »Når jeg taler til jer«, vil sætningens indholdsmæssige betydning være ganske forskellig, afhængigt af om jeg lægger trykket »Når jeg taler til jer« eller »Når jeg taler til jer«. Jeg har fraseret min sætning på to forskellige måder. Den indholdsmæssige betydning kan yderligere forstærkes af mit toneleje. Hvis jeg i den første sætning vælger et højt, skingert og hysterisk leje, vil min desperation forstærkes, mens et selvsmagende og tilbagelænet tempo i sætning nummer to ville signalere en ikke ringe grad af selvtilfredshed. Kropssproglige signaler som et stirrende eller et drømmende udtryk i øjnene, en rank eller en vag holdning vil også kunne forstærke modtagernes afkodning af budskabet.

Alle de virkemidler er musiske. Som dirigent udnytter man helt naturligt sådanne virkninger i sin formidling. Men forskellen er, at man som dirigent i ganske høj grad er bevidst om effekten. Det bliver man kun gennem en grundig faglig forberedelse, der overvejende finder sted i venstre hjernehalvdel. Den afsluttende præsentation af disse forberedelser vil dog blot blive stiv og uvedkommende, hvis man ikke hele tiden sørger for kontakt til de musiske færdigheder i højre hjernehalvdel.

Denne konstante brobygning mellem hjernens to halvdele er slet ikke så usædvanlig. Faktisk er det den urmenneskelige og naturlige måde at kommunikere på. Det ved børn, og derfor er det utrolig vigtigt, at vi ikke undertrykker denne færdighed i vores bestræbelser på at optimere deres »indre harddisks« faglige færdigheder.

Jo tidligere vi tager fat i udviklingen af de musiske færdigheder, jo lettere er det for børnene at lege sig til dem, for da er der stadig tale om naturlige virkemidler, der endnu ikke er blevet trængt af sociale og emotionelle hæmninger.

Selv kunne jeg ikke klare mig uden min computer, men jeg kunne bestemt heller ikke klare mig uden min musiske bevidsthed, og selvom de politiske signaler fra Folketinget for tiden er meget venstreorienterede altså orienterede omkring færdighederne i børnenes venstre hjernehalvdel er det utrolig vigtigt også at bevare og stimulere kontakten til børnenes højre hjernehalvdel, så de ikke forlader folkeskolen som »halv­hjerner«, men som hele, musiske mennesker.

Powered by Labrador CMS