Debat

Forflyttelsessag afsluttet

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Forflyttelsessagen på Klostervængets Skole i København er afsluttet, i den forstand at der er fundet individuelle løsninger, der i den givne ulykkelige situation er tilfredsstillende. Ingen har nemlig kunnet vende tilbage til skolen, hvilket var forventeligt, idet de indtrufne begivenheder og den offentlige polemik har gjort det umuligt at skabe et tåleligt samarbejdsklima mellem de fem og ledelsen.

Det ændrer imidlertid ikke på Københavns Lærerforenings (KLF) opfattelse af, at forflyttelsesmåden er en klar overtrædelse af forvaltningsloven og en helt uantagelig personalepolitik. Men vi har af hensyn til de fem involveredes vanskelige situation med udsigten til et langstrakt og derfor pinefuldt retsligt forløb og med risikoen for at tabe én eller flere sager valgt at indgå et forlig, hvis deltaljer ikke kan offentliggøres.

Sagen får en række efterspil. Politikerne på Københavns Råd­hus diskuterer, hvordan man sikrer en ordentlig personalepolitik. Blandt organisationerne og med forvaltningen drøftes fastlæggelsen af spilleregler, der kan minimere forflyttelser og sikre an­stændige procedurer. I KLF bearbejder vi hændelserne og er i færd med at udarbejde en strategi for fremtidens personalepolitik og en forbedring af det psykiske arbejdsmiljø. Vigtigst af alt er dog at skabe ro og støtte til, at Klostervængets Skole kommer til hægterne igen.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Der er derfor ikke lagt låg på sagen, men der satses på at se fremad. Hermed er der forhåbentlig svaret på læserbrevet i Folkeskolen nummer 5 af Ole Mathiesen, Virum, som jeg samtidig kan oplyse om, at den administrerende direktør Peter Rasmussen er læreruddannet og blandt andet har været lærerrådsformand i Aalborg.

Powered by Labrador CMS