Underviserglæden får plads

En ny fleksibel arbejdstidsaftale kræver, at lærerne i Skibby passer bedre på hinanden. Til gengæld giver den meget større frihed til at undervise

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Selv om klokken på Skuldelev Skole har brummet eleverne til det store frikvarter, er der ikke mange lærere på lærerværelset. Lærernes pause fra klasseværelset bruges på hurtige møder eller arbejde på biblioteket. En af årsagerne til det er, at lærerne på Skibby Kommunes tre skoler de sidste to skoleår har arbejdet efter en arbejdstidsaftale, der gør op med lederes og læreres timetælleri.

»Tidligere mødtes vi alle sammen på nogle tidspunkter i løbet af dagen. I dag er det svært at give en fælles besked«, siger skolens tillidsrepræsentant Nils Sander. Han sidder i lærerværelsets rygerafdeling, selv om han kun ved festlige lejligheder trækker vejret gennem en cigaret. Men han har været på skolen siden 1980, og mange af de andre lærere, som han begyndte med, er rygere.

Nils Sander mener, at den lokale arbejdstidsaftale har ført lærerånden tilbage til tiden før U-, Ø- og F-tiden.

»Dengang gjorde man det, der skulle gøres for at få en god undervisning. Det er den samme tendens, der er kommet tilbage«, siger han.

De 20 lærere på Skuldelev Skole har højst 24 undervisningslektioner om ugen. De, der har mindst timer, har 18 om ugen. For hver 45 minutter lærerne underviser, får de 45 minutter til individuel forberedelse, pauser og tilfældig forlængelse af møder og undervisning. Derudover er der sat 180 timer af til samarbejde med mere.

»Tidligere kunne man spekulere i at lave alt muligt andet end at stå foran børnene. For det fik man timer for. Det har jeg selv gjort, men det er bedre at få fordelt undervisningstimerne på alle«, siger Nils Sander.

Han hentyder til den gældende centrale aftale, hvor alle lærere får 375 timer til forberedelse, uanset hvor mange timer de underviser. I Skibby følger forberedelsestiden nøje antallet af undervisningstimer.

»Det er blevet attraktivt at være katederlærer. Det er kardinalpunktet i aftalen«, siger Nils Sander.

Millika Larsen er inde på lærerværelset for at få en slurk af sin Pepsi Max og en mandarin.

»Det gode er, at man selv regulerer tiden i forhold til det team, man indgår i. Man behøver ikke sidde med ved alle møder, og man kan bedre fordele ansvaret. Den ene lærer tager måske forældremøderne, mens den anden tager de sociale arrangementer. Det giver frihed til at lægge timer i projekter med børnene, men det er svært at sige fra i begyndelsen. For hvad vil forældrene sige, hvis man ikke er med til forældremødet?« spørger Millika Larsen, der har været lærer siden 1992.

Lettet skoleleder

Skoleleder Ole Peltola mener, at netop ­team har stor betydning for, at den nye arbejdstidsaftale fungerer så godt, som den gør.

»Hvis man får spredt lærerne på for mange klasser, så går det ikke godt. Vi har sagt, at man højst er med i to tilhørsforhold, ellers er der simpelthen ikke samarbejdstid nok«, siger Ole Peltola.

Den nye arbejdstidsaftale har givet ham meget mere tid til det pædagogiske arbejde.

»Det forhold, jeg har til lærerkorpset, er det samme, som jeg forventer, at lærerkorpset har til eleverne. Det er et ligeværdigt forhold, hvor man ikke snyder hinanden. Vi er ikke bundet af snærende bånd. Det giver dynamik og fleksibilitet«, siger Ole Peltola.

Han mener, at det er vigtigt, at lærerne ved, hvad der forventes af dem, når man indgår en aftale, hvor de i så høj grad selv styrer deres arbejdstid.

»For tre år siden under U-, Ø- og F-tiden kunne vi ikke blive enige med kommunen om arbejdstiden. Det endte med et halvt år på mødeplan. Her skulle alt gøres op. Jeg ved, jeg ikke får større kontrol ved at have en mødeplan, men øvelsen dengang har givet et godt grundlag for den aftale, vi har nu«, siger Ole Peltola.

Han mener, at det psykiske arbejdsmiljø på skolen er et af de bedste tegn på, at den nye arbejdstidsaftale i Skibby er rigtig god.

»Der er en synlig tilfredshed blandt lærerne. Sygefraværet er faldet, og der har været overskud til at danne en personaleforening. Der er ikke nogen, der ser ondt til de andre for at arbejde for lidt eller for meget«, siger han.

Ændret ånd

Lærerne på lærerværelset er enige om, at det kræver en mentalitetsændring for at få aftalen til at fungere.

»Tidligere kunne vi godt gå i lidt små sko. Der kunne være en forventning om, at alle kom til alle møder. Man lagde mærke til, om nogle lavede mere end andre. Den ånd er blevet vendt. Vi øver os i at aflaste hinanden i stedet for at se skævt til hinanden«, siger Birgitte Mandøe, der har været lærer siden 1976.

»Samarbejde har fået en ny betydning. Det handler ikke om at sidde lårene af hinanden. Det kan også være at tale sammen i frikvarteret eller sende en e-mail. Det handler om, at man passer på hinanden«, siger Nils Sander.

»Der er ingen, der morakker over, at man bruger mange timer, fordi de ved, at man trækker sig tilbage i andre situationer«, siger Mallika Larsen.

Nils Sander mener, at aftalen kræver, at lærerne tænker deres profession over et helt liv.

»Med denne aftale kan man ikke tænke et år ad gangen. Hvis man tænker i en periode på ti år, så udligner en stor arbejdsindsats et år sig i de andre år«, mener han.

Mallika Larsen er ikke i tvivl om, at eleverne er dem, der i virkeligheden høster de største gevinster.

»Lærerne i teamet er topmotiverede, fordi de har fået friheden til at gøre en indsats, der hvor der virkelig er behov for det«, siger hun.

mbtrier@dlf.org

Powered by Labrador CMS