Der blev langet godt ud efter lærerkulturen på konferencen om ledelse i folkeskolen.

Arrangørerne havde trykt programmet bag på et smukt foto af en dirigent, der henført hæver taktstokken foran sit symfoniorkester. Det fik galgenhumoren frem hos Michael Christiansen, direktør for Det Kongelige Teater:

»Sådan en dirigent holder altså ingen dialogmøder med andre om, hvordan værket skal fortolkes. Han kommer ind for sent kaster et hånligt blik på førsteviolinisten, og så er det ellers terror for resten. Den type ledelse er ikke velegnet i folkeskolen«, sagde han.

Man er nødt til at have en meget mere dialogbaseret ledelse både på et teater og i folkeskolen. Alligevel er det ikke let at lede hverken på et teater eller i folkeskolen. Kunstnere og lærere ligner hinanden på den måde, at de ikke mener, at andre kan have en kvalificeret mening om deres arbejde:

»Hvis andre vil have en mening om det, de foretager sig, skal de nærme sig på et bedetæppe, for det er kun kunstnere, som har forstand på kunst. Ejerne, politikerne, skal holdes ude i armslængde«, sagde Michael Christiansen. På samme måde ønsker lærerne ifølge Michael Christiansen at have lov til at sidde i fred på lærerværelset og tale pædagogik, uden at andre blander sig, men man skal ikke forsøge at holde ejerne væk. De skal have lov til at blande sig i de overordnede linjer:

»Vi må gå i dialog med politikerne, selv om de lyder inkompetente på vores område. Ellers bliver vi en ø, som er i fare for pludselig at blive udsat for voldsomme ændringer«.

Ledelsen skal dog sørge for at beskytte de professionelle lige netop der, hvor de har deres professionalisme, understregede Michael Christiansen.

Vidensskole

Direktøren for Dansk Industri, Hans Skov Christensen, slog en tyk streg over, at industrien ønsker unge, som kun er fagligt dygtige og ikke kan tænke selv:

»Nogle siger, at den nuværende folkeskole er rettet mod industrisamfundet. Det er vi kede af at høre i Dansk Industri. For vi er midt i videnssamfundet. Vi må stille spørgsmålet, om folkeskolen stadig hænger fast i nogle af de metoder, der gjaldt i industrisamfundet. Er folkeskolen gearet til at give eleverne den kompetence, som de har behov for, når de skal kunne konkurrere i en global verden«, spurgte han.

»Fagligt halter vi bagud, selv om de unge i dag kan meget mere it og engelsk end min generation. Vi er gode til at udvikle selvstændighed, men det er ikke nok. Vi skal også kunne bryde den sociale arv«, sagde Hans Skov Christensen.

Lærerformand Anders Bondo Christensen fremhævede, at DLF i årevis havde råbt op om, at skolen netop ikke er en produktionsvirksomhed, men en vidensinstitution. Han mener, at ledelsens opgave i en skole er at skabe rammerne for engagerede og ansvarsbevidste lærere:

»Hvis der er 50 lærere, ved ledelses­teamet, præcis hvilke af de lærere der er gode og hvor de tre lærere er, som måske skal have ekstra støtte for at komme til at fungere godt. Det er væsentligst i ledelsens opgave at tage sig af det«, sagde han.

Både han, Ejgil W. Rasmussen og Hans Skov Christensen fremhævede, at god ledelse også handler om at få engageret for­ældrene i folkeskolen. Det betyder, at nogle af de opgaver, der i tidens løb er havnet hos skolen, skal tilbage til forældrene.

hbjørgensen@dlf.org