Vi skal simpelthen være endnu dygtigere«, sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen i sin åbningstale til Folketinget. »Vi skal«, fortsatte han, »højne de faglige krav overalt i uddannelsessystemet«.

Hvis højere krav gør os dygtigere, skulle vi vel også blive rigere af højere indtjeningsmål og solbrændte af flotte vejrudsigter. Men det holder heller ikke, siger én af dem, som ved mest om det herhjemme, lektor Hans Henrik Knoop fra Institut for Pædagogisk Antropologi på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU). Han tør til gengæld godt give et bud på, hvordan vi bliver klogere.

Giv hjernen ret

Hvis vi vil være dygtigere, må vi tilrettelægge læreprocessen i overensstemmelse med den måde, hjernen fungerer på, og vi må sikre hjernen optimale arbejdsbetingelser. Det er forudsætningen for god læring, siger Hans Henrik Knoop.

Hjernen fungerer efter princippet om spontan selvorganiseret kompleksitetsvækst et princip, som genfindes i biologien, i fysikken, i historien overalt hvor vi kigger hen, findes princippet.

»Det her er altså ikke bare et pædagogisk princip. Det har dybe rødder i naturvidenskaben og i det nye videnskabelige paradigme, som kaldes New Science«, siger han.

Psykologisk indebærer princippet om spontan selvorganiseret kompleksitetsvækst blandt andet, at hjernen hele tiden omorganiserer sig. Den lærer for at skabe ny mening og orden, der gør os i stand til at tænke og handle hensigtsmæssigt og kompetent.

»Hjernen er på en måde som en stor lærende organisation, der hele tiden forsøger at være på højde med situationen«, siger Hans Henrik Knoop.

Men det er en lærende organisation, der ikke blot spontant lærer nyt hele tiden. Den aflærer glemmer også nådesløst kompetencer, som ikke er brugbare. Hvis vi virkelig ønsker, at eleverne bliver fagligt dygtige, er en første forudsætning, at fagligheden opleves brugbar for eleverne, for ellers bliver den lynhurtig glemt igen.

»Intellektuel dødvægt accepteres ganske enkelt ikke neurologisk. Hjernen er ikke en harddisk, hvor alt muligt skrammel kan ligge og flyde, men en wetdisk, hvor kun vigtige kompetencer får lov at forblive. Glemslen er på den måde en slags kvalitetssikring«, siger han.

Viden skal udfordre

Hjernen modarbejder kaos ved at skabe nye sammenhænge og ændre sig, i takt med at sammenhængene udfordres af nye erfaringer.

Undervisning, der virker, skal altså udfordre elevernes mentale verdenskort den orden, de har inde i deres hoveder og undervisningen skal udnytte hjernens tendens til selv og af ren og skær lyst at skabe en ny orden med flere elementer, en større forståelse, et mere komplekst verdenskort.

»Hvad angår læring er det primært lysten, som driver værket. Det er det, vi så tydeligt ser, når vi iagttager små børns altomfattende nysgerrighed og fryd ved at lære og opleve sig selv vokse ind i verden. Hjernen er indrettet på spontant at skabe orden og forstå, hvad der foregår, så læring er ikke noget, vi skal sparkes til det er noget, vi alle naturligt søger og trives med. De skoler, der har den højeste pædagogiske kvalitet, både fagligt, personligt og socialt, vil derfor med stor sikkerhed også være dem, hvor eleverne trives bedst«, siger Hans Henrik Knoop.

Vi lærer godt, når vi har det godt

Den modsætning, statsministeren opbygger mellem faglig indlæring og hygge i rundkredsen, svarer således ikke til forskernes viden om kompetenceudvikling, siger Hans Henrik Knoop.

»Tværtimod. Vi lærer helt åbenlyst mest effektivt, når vi har det godt men her er det så en vigtig pointe, at vi har det bedst, når vi er tilpas udfordrede, uanset om det er i en rundkreds, foran en computer eller i en klasseundervisning«.

Hans Henrik Knoop henviser blandt andet til psykologen Mihaly Csikszentmihalyi, der i sin forskning lokaliserede en naturlig balance mellem kompetence og udfordringer. Csikszentmihalyi kalder balancen for flow. Flow er den tilstand, hvor vi lærer og udvikler os optimalt. Men, viser forskningen, det er også i flow, vi nyder livet mest.

»Nydelse og læring er altså to sider af samme sag«, opsummerer Hans Henrik Knoop.

Der er to grunde til den sammenhæng. For det første husker vi bedst i situationer, hvor der er positive følelser indblandet. Positive følelser giver os klæbehjerne. For det andet tør vi i højere grad udfordre vores egen mentale verdensorden, hvis vi er tilpas udfordrede og føler os trygge socialt.

»For hvis vi er overudfordrede, angste og socialt utrygge, er vi tilbøjelige til at tænke konformt, forsvarspræget, og så lærer vi ikke ret meget. Hvis vi omvendt er underudfordrede og keder os, spilder vi ligeledes vore talenter, og det vil være i alles interesse at protestere. Selvfølgelig skal vi kunne tåle modgang og arbejde disciplineret med fagene, men pointen er, at det er vi helt klart bedst til, hvis lysten driver værket. Når regeringen derfor ønsker høj faglighed i skolen, er den først og fremmest afhængig af, at elever og lærere nyder at være i skolen«, siger Hans Henrik Knoop.

Eksamen dræber lysten

Hans Henrik Knoop tilføjer, at vi alle kan glæde os over, at folkeskolens formål nu bakkes op af det flotte politiske ønske om at sikre, at børnenes lyst til at lære rent faktisk overlever mødet med pensum, som det for eksempel er skrevet ind i de nye fælles mål for skolen i forbindelse med elevens alsidige personlige udvikling.

Det er en meget vigtig politisk tilkendegivelse, mener DPU-forskeren, for som det er i dag, mister rigtig mange elever lysten til at lære, i takt med at pensumkravene stiger.

Det betyder blandt andet, at jo tættere eleverne kommer på eksamen, des mindre lærer de, og des mere føler de, de spilder deres tid.

»Det er åbenlyst i alles interesse hurtigst muligt at komme denne absurditet til livs«, siger Hans Henrik Knoop.

Hans Henrik Knoop advarer i øvrigt politikerne og journalisterne mod at trække den pædagogiske debat for langt ned på jorden, sådan som det for eksempel er sket efter statsministerens åbningstale.

»I dag ved vi meget om, hvordan man lærer. De vigtigste dele af denne viden bør alle skolepolitikere sætte sig ind i og udnytte, for det er forudsætningen for, at politikken lykkes. Ingen har interesse i en skoledebat på så lavt fagligt niveau, at den blot gør lærerne og eleverne apatiske«.

folkeskolen@dlf.org

»Der er kun én vej fremad. Vi skal til at oppe os. Vi skal simpelt hen være endnu dygtigere. Vi skal højne de faglige krav overalt i uddannelsessystemet.

Vi skal indse, at en vis portion paratviden er nødvendig. I tre årtier er der blevet kastet vrag på paratviden. Den er blevet opfattet som sort skole, udenadslære og terperi.

Det er, som om indlæring af faglige færdigheder er blevet nedprioriteret til fordel for at sidde i rundkreds og spørge: Hvad synes du selv?«.