Jeg er en af dem, der uge efter uge, og år efter år, har læst dine læserbreve. Det er ikke, fordi jeg er enig med dig i ret meget, tværtimod. Det er snarere en eller anden lidt pervers form for masochisme, der driver mig til det. Jeg vil derfor ikke kommentere indholdet af dine læ­serbreve. Din mission må være gået op for selv de mest tungnemme i dette land. Det er i stedet din debatform, eller mangel på samme, og strukturen af indlæggene, det skal handle om:

Hvorfor reagerer du aldrig på noget af det, som andre skriver om dig eller til dig? Uden undtagelse er dine indlæg altid spydigt sarkastiske til, hvad andre har haft på hjerte. På forunderlig vis får du altid drejet tingene, så du får mulighed for at ride din evindelige kæphest: Folkeskolens forfald. Det er envejskommunikation og demagogi.

Kunne du ikke til glæde for din trofaste læserskare i det nye år give din mening til kende om andre ting, der rører sig i folkeskolen, når det nu er så magtpåliggende for dig at blive hørt?

Du slår meget på faglighedens forfald, men selv om dine indlæg af og til kan være underholdende, er de danskfagligt set ikke imponerende. Et eksempel er fra Folkeskolen nummer 3: Du lægger ud med en sætning på 82 ord inden punktum. Det er ikke noget, der letter forståeligheden, men gudskelov ved vi, efter års læsning, hvad du når frem til.

Er det for meget at bede om en ny stil i 2004?