0   156

Skolen som informationskiosk

Lov om åbenhed og gennemsigtighed er en enestående mulighed for skolerne til at synliggøre sig, men god ekstern kommunikation kræver, at skolerne først bliver bedre til at kommunikere internt

»Øvelse gør mester«, lyder et gammelt mundheld.

Sådan er budskabet også fra cand.­comm. Mads Richard Møller, specialist i intranet, når han skal vurdere, hvordan skolerne bliver bedre til at kommunikere.

Artiklen fortsætter under banneret

For de skal blive bedre.

Den 1. juli i år trådte den nye lov om åbenhed og gennemsigtighed i uddannelserne nemlig i kraft. Ifølge den skal alle skoler nu oprette en hjemmeside, hvor de skal offentliggøre oplysninger om aktuelle fagudbud, læseplaner, værdigrundlag, pædagogisk udgangspunkt, karakterer, gennemførte evalueringer og andet, som skolen finder væsentligt.

Selv om loven kun har eksisteret siden 1. juli, har der allerede været megen blæst omkring den.

Debatten om offentliggørelse af karakterer, som kom i kølvandet af den nye lov, har fra modstandernes side været præget af en kollektiv hovedrysten, så man ude på landets lærerværelser må døje med smerter i nakkeregionen.

»Den del burde slet ikke have været med i loven. Den har fjernet fokus fra det væsentlige. Det gælder om at se mulighederne i loven frem for pligterne«, siger skolekonsulent på Pædagogisk Center i Randers, Jørgen Schirmer Nielsen, som var en af arrangørerne af konferencen »Den kommunikerende skole«, som fandt sted i Randers i midten af sidste måned.

Troværdighed og effekt

Mads Richard Møller var også med på konferencen:

»Udviklingen går fra, at skolerne har et intranet og en hjemmeside, til at man har en fælles skoleportal, som favner både interne og eksterne målgrupper«, siger Mads Richard Møller, der i Randers fik syn for sagn, da en række lærere, it-vejledere og leverandører gav deres bud på, hvordan den nye lov kan udmøntes i praksis.

Sammensmeltningen af intranet og internet gør, at informationer med et enkelt klik med musen kan føres fra intranettet og over på portalen, så hele verden kan se dem.

Derfor er det vigtigt, at skolerne får styr på den interne kommunikation først, ellers bliver de ikke gode til at kommunikere udadtil.

Hvorfor er det så vigtigt, at skolen først lærer at kommunikere internt, før den begynder at kommunikere eksternt?

»Det handler om troværdighed og effekt. Hvis en skole informerer omverdenen om forhold, som de interne målgrupper ikke kender til eller ikke er enige i, så kan det ramme skolen som en boome­rang. Det virker ikke troværdigt over for omverdenen, og det vil i høj grad også mindske lærernes, elevernes og forældrenes tillid til ledelsen, hvis det vel at mærke er den, der har kommunikeret eksternt uden først at afklare internt«, forklarer Mads Richard Møller og fortsætter:

»Samtidig er lærere, elever og forældre de bedste og mest effektive kommunikatører. De er ganske enkelt i stand til at videregive budskaber mere overbevisende og målrettet, end hvis informationen altid kommer fra ledelsen eller webmasteren«.

Fyr webmasteren

Mads Richard Møllers opskrift på, hvordan skolerne kan styrke den interne kommunikation, er enkel:

»Fyr webmasteren og sæt hele skolen i spil«.

Efter en lille kunstpause ændrer han det dog til, at webmasteren ikke skal fyres. Han skal efteruddannes:

»På mange skoler bliver webmasteren meget ofte en flaskehals, fordi han er eneansvarlig for at lægge ting ud på intranettet. I stedet skal webmasteren være en tov­holder, som er med til at hjælpe andre til at bruge skoleportalen«, mener Mads Richard Møller.

På den måde får alle et medansvar over for portalen. Det gør informationskæden kortere, når alle kan lægge informationer ud på portalen, så alle med adgang til intranettet kan se dem.

Fordelene ved det er åbenlyse, mener han.

»Intranettet sikrer og forstærker vidensdeling og sparer tid. Ved at stille viden til rådighed kan man skabe faglighed på tværs af eksisterende faggrupper. Det giver både bedre og billigere undervisning, fordi lærerne slipper for at opfinde den dybe tallerken, hver gang de skal forberede sig til et nyt forløb. De kan bare gå ind og søge inspiration på intranettet«.

Også elever og forældre bør have mulighed for at gøre ting tilgængelige på skoleportalen. En aktiv inddragelse af elever og forældre er med til, at skolen for alvor får udbytte af sin skoleportal.

»Alle informationer er tilgængelige for alle hele tiden. Skolen bliver en informationskiosk, som er åben 24 timer i døgnet«, siger Mads Richard Møller.

Loven som løftestang

Skolekonsulent Jørgen Schirmer Nielsen, som også er lærer på en skole i Randers seks timer om ugen, mener ikke, at den nye lov skaber et tilstrækkeligt grundlag for, at skolerne kan blive en informations­kiosk, idet den tager udgangspunkt i at opfylde forældrenes krav på information.

»Egentlig er der kun et lovkrav om, at skolen skal være informerende, ikke kommunikerende«, siger Jørgen Schirmer Nielsen, som ikke mener, at loven skaber basis for inddragelse af og dialog med for­ældrene.

Åbenhed er med til at skabe og fremme forældrenes medindflydelse, og den nye lov ligger dermed godt i tråd med det nye folkeskoleforlig, der også taler om øget forældreinddragelse. Loven burde blot gå skridtet videre og udnytte de nye mediers muligheder, mener han.

Selv om det er nemt at opfylde minimumskravene i loven, er der alligevel skoler rundt omkring i landet, som endnu ikke opfylder lovkravene.

Det tilskriver Jørgen Schirmer Nielsen, at skolerne har nået bristepunktet for, hvad de kan magte. Der er simpelthen andre ting, der bliver prioriteret højere. Det betyder risiko for, at skolerne hopper over, hvor gærdet er lavest, og nøjes med at gøre det, de skal.

Det ærgrer Jørgen Schirmer Nielsen:

»Grundlæggende er det jo ikke kun et spørgsmål om at etablere en hjemmeside på nettet. Jeg ser først og fremmest loven som en løftestang til at få gang i den interne og eksterne kommunikation og vidensdeling«, siger han og fortsætter:

»Holder man sig til lovkravet om en hjemmeside, er der blot tale om en yderligere arbejdsbelastning. Går skolen skridtet videre og arbejder i en portalløsning, vil man kunne få processerne til at hænge sammen og på samme tid høste en rationaliseringsgevinst. Samtidig styrker skolen kommunikationen indadtil og udadtil«.

jabrahamsen@dlf.org


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet