Mange forældre vil ikke finde sig i, at politikerne lukker deres børns skoler. Forældrene genåbner dem derfor som friskoler.

23 folkeskoler bliver nedlagt til sommer, og over halvdelen ser ud til at fortsætte som friskoler. Det viser en opgørelse fra Dansk Friskoleforening.

»I små samfund er skolen et samlingssted, så mange forældre vælger at overtage bygningerne og køre videre med en friskole. Men selv om mange friskoler bliver oprettet som erstatning for folkeskoler, udvikler de i løbet af ganske få år deres egne profiler«, siger landsformand Ebbe Liliendal Jørgensen fra Dansk Friskoleforening.

Når politikere lukker små skoler, skyldes det ofte, at de er for dyre i drift. Alligevel kan langt de fleste friskoler få økonomien til at hænge sammen. De lever af tilskud fra staten og af forældrenes betaling. Dertil kommer, at mange forældre yder et stykke praktisk arbejde, som er med til at holde omkostningerne nede.

»Det sker, at friskoler lukker, men det er sjældent på grund af økonomien. I de seneste ti år er syv-otte skoler lukket. De fleste har været indvandrerskoler, som har mistet deres tilskud fra Undervisningsministeriet. På andre skoler kunne forældrene ikke blive enige om den pædagogiske linje«, siger Ebbe Liliendal Jørgensen.

Stordriftsfordele på skoler

Lukningen af små folkeskoler ventes at fortsætte. Skolerne er et af de få steder, hvor der er stordriftsfordele at hente for nye og større kommuner, viser en undersøgelse, som direktør Kurt Houlberg fra Eco-Analyse foretog for Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, AKF, i 2000.

Selv om der skulle lukke mange skoler i de kommende år, er der tale om et øjebliksbillede, når over halvdelen af de skoler, der bliver nedlagt til sommer, fortsætter som friskoler, vurderer Kurt Houlberg. På længere sigt vil færre lukkede folkeskoler blive erstattet af friskoler.

»For ti år siden ville forældre i små bysamfund ubetinget sige ja til, at det var bedst, at deres børn gik i skole i landsbyen. I dag ved de, at skoler kan blive for små socialt set, siger Kurt Houlberg.

Ebbe Liliendal Jørgensen fra Dansk Friskoleforening er enig i, at borgerne vil vænne sig til større enheder. Men lige netop på børneområdet vil de stritte imod.

»Forældre investerer langt mere i deres børn end tidligere, så de ser helst, at børnene færdes i det lokale miljø«, siger han.

Alligevel er Dansk Friskoleforening ikke ubetinget begejstret for udsigten til flere friskoler.

»Vi kan frygte, at vi får for stor en markedsandel. Hvis politikerne bestemmer ét, og borgerne gør noget andet, risikerer vi, at politikerne gør det sværere for os at drive skoler«.

I dag er der 470 fri- og privatskoler med tilsammen knap 85.000 elever. Det svarer til cirka 12 procent af det samlede elevtal i Danmark. Nye friskoler skal anmeldes til Undervisningsministeriet senest 1. februar.

folkeskolen@dlf.org