Efter årtiers reformpædagogik hvor læreprocessen i dagligdagen har været det vigtigste er det grønne klæde igen kommet på bordet i Danmark. Prøver og eksamener skal fremover være en drivende kraft i undervisningen, mener regeringen i et nyt oplæg til »Modernisering af prøver, eksamener og karakterer«.

»Vi skal arbejde på, at prøve- og eksamenssystemerne bliver en dynamo for udvikling af kvalitet og faglighed«, udtaler undervisningsminister Ulla Tørnæs.

Undervisningsministeriet er derfor gået i gang med at kulegrave eksamenssystemerne i hele uddannelsessektoren. Når en kortlægning er klar, vil regeringen tage stilling til, om eksamensordninger rundt om i systemet skal laves om.

Samtidig er en såkaldt karakterkommission i færd med at undersøge, om den danske 13-skala er for provinsiel og gammeldags til en moderne international verden.

Tankegangen i regeringens oplæg er: Folketinget vedtager uddannelsesmål i folkeskolen de såkaldte Fælles Slutmål. En eksamen eller afgangsprøve skal så så præcist som muligt måle, hvor langt eleven er kommet i forhold til at opfylde målet.

Karakteren skal vise, at eleven eksempelvis har lært 80 procent af det, som han skulle have lært (og ikke for eksempel hvor tæt han er på gennemsnittet).

Mere pres på skolerne

Derved kan aftagerne uddannelsessteder eller arbejdsgivere bedre se, hvor meget eleven kan.

Desuden kan staten bedre vurdere, om skolerne leverer varen, når eksamenssystemet er indrettet sådan, at det viser, hvor meget af stoffet eleverne har lært.

Hovedformålet med øvelsen er at styrke fagligheden, fastslår oplægget. Det vil ske ved, mener regeringen, at lærerne vil føle sig presset til at tilrettelægge undervisningen, så eleverne kommer så tæt på en målopfyldelse som muligt.

»Oplægget skal ses som en opfølgning på regeringens fokus på styrkelsen af fagligheden i hele uddannelsessystemet«, fastslår Ulla Tørnæs.

»Det er helt afgørende for os at sikre, at prøve- og eksamenssystemerne er egnede til at dokumentere, at de mål, som vi har opstillet for undervisningen på de forskellige uddannelsestrin, opfyldes«.

Oplægget interesserer sig i særlig grad for forholdet mellem mundtlige og skriftlige prøver. Præstationen ved en mundtlig prøve er ofte afhængig af tilfældigheder, hedder det. Opgaven findes ved lod­trækning, og præstationen beror på forberedelsen lige før prøven. Regeringen ønsker derfor flere skriftlige og flere centralt formulerede prøveopgaver, selv om den ikke har taget endelig stilling endnu.

»Men vi har i oplægget specifikt nævnt de mundtlige prøver ud fra den konstatering, at man typisk får højere karakterer ved mundtlige prøver end ved skriftlige, og det har jeg studset over. Hvordan kan det være? Det, synes jeg, er en analyse værd«, siger Ulla Tørnæs.

Skriftlige prøver er billigere

Oplægget peger også på den store prisforskel mellem skriftlige og mundtlige prøver. Når 60.000 unge går til mundtlig afgangsprøve, løber udgiften op i 16,8 millioner kroner, mens en skriftlig afgangsprøve kan gennemføres for 4,4 millioner kroner.

Også derfor bør mundtlige prøver kun gennemføres, hvor evnen til mundtlig kommunikation er et væsentligt element i det, eleverne skal prøves i. Regeringen er dog ikke ude på at spare penge, men på at få flere prøver for de samme penge.

»Vi lægger ikke op til reduktion af prøver og eksamener. Der er ikke tale om nogen spareøvelse«, fastslår Ulla Tørnæs. »Prøver og eksamener er helt afgørende elementer i et moderne uddannelsessystem«.

Den enkelte eksaminand skal bedømmes på baggrund af målbare, gennemsigtige kriterier, som giver et retvisende billede af den individuelle præstation, understreges det i oplægget. Flere centralt stillede opgaver skal sikre et ensartet nationalt niveau også for eksempel ved mundtlige synopseprøver, projektprøver og andre nye prøveformer.

Hvad angår basale færdigheder eksempelvis retskrivningsprøver vil regeringen anvende standardiserede og automatiserede prøver, som kan gennemføres via it med elektronisk kontrol og derfor uden censorer. De resurser, som derved frigøres, skal gå til nye prøveformer og sikring af uafhængig censur, når elever og studerende skal prøves i de mere overordnede mål for fagene.

Er det her initiativ et opgør med den antiautoritære pædagogik, der jo gjorde op med netop prøver og eksamener?

»Jeg vil gerne understrege, at der ikke er lagt op til, at der skal være færre prøver og eksamener. Vi skal have et eksamenssystem, der er tidssvarende og velegnet, også i internationale sammenhænge«, siger undervisningsministeren.

kravn@dlf.org, jvolsen@dlf.org