Debat

Sex på en anden måde

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I Folkeskolen 1-2 er der en artikel med titlen »Sex på en anden måde«, som jeg mener bør have nogle ord med på vejen.

For det første er jeg enig i, at det kan være fint, at der kommer mennesker udefra for at fortælle børnene om forskellige s­­ider af seksuallivet, men det skal bestemt ikke fritage læreren, der har børnene til daglig, for at beskæftige sig med undervisning om sex.

Jeg mener, artiklen mangler at fortælle om de mange andre muligheder, der er for at invitere andre ind i klassen for at fortælle og svare på spørgsmål.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Og så til det værste i artiklen fejl i undervisningen.

I boksen »Test din sexviden« står der, at svaret på, hvor mange danskere der dyrker analsex, er en procent.

Jeg ved ikke, om det er personalets sexforskrækkelse eller bevidst manipulering med de unge mennesker og deres usikkerhed.

Ifølge mange såkaldte un­der­sø­gelser er cirka otte procent af befolkningen homoseksuelle. Halv­delen er mænd cirka fire procent og af dem dyrker langt de fleste analsex, altså er svaret på baggrund heraf cirka fire procent.

At en del af de resterende 92 procent er biseksuelle mænd, er vist ingen hemmelighed, og min erfaring fra mange besøg i svømmehaller, swingerklubber, saunaer og sexkinoer har lært mig, at rigtig mange gifte, biseksuelle mænd meget gerne vil dyrke analsex, så derfor synes jeg, det er uhæderligt at fortælle de unge mennesker, at svaret er en procent.

I såkaldt almindelige hetero­parforhold er analsex også et kendt og benyttet begreb, hvilket man nemt kan finde ud af ved at besøge nogle af de mange kontakt- og datingsider, der findes på nettet.

Svar

I »Test din sexviden« er der kun stillet spørgsmål, som kan besvares, hvis man deltog i den seksualvejledning, som niendeklasserne i Løkken modtog. Det er en fejl, at det fremstår, som om kun en procent af den samlede danske befolkning dyrker analsex. Spørgsmålet om analsex er forkert formuleret.

Hvis svaret skulle være korrekt, skulle spørgsmålet lyde: Hvor mange piger mellem 13 og 25 dyrker ofte analsex? her er svaret nemlig en procent. Svaret kommer fra undersøgelsen Ung 99, hvor næsten 7.500 unge mellem 13 og 25 blev spurgt om sexvaner. Undersøgelsen viser, at to procent af drengene ofte dyrker analsex, og seks procent af både piger og drenge af og til dyrker analsex.

I artiklen »Midt i en pornotid«, som findes i samme nummer af Folkeskolen, nævnes det, at der findes et stort antal projekter, der påtager sig at lave seksualvejledning for skoleelever. Desværre er der endnu ingen, der har overblik over, hvilke projekter der findes. Artiklen henviser derfor til foreningen Sex og Samfund, som er i gang med at udarbejde en liste og gerne hjælper lærere med at finde tilbud i lokalområdet.

Maria Becher Trier, journalist, Folkeskolen