Strukturkommissionen har barslet med udspil til en kommunalreform, der kan få vidtrækkende konsekvenser for ikke blot kommuner og amter, men også for de faglige organisationer og deres medlemmer.

Fra en stor usikkerhed i offentligheden om, hvor indgribende en reform kunne blive, og om tidsperspektivet for gennemførelsen tegner det til, at der er politisk vilje til at gå radikalt til værks.

En succesfuld gennemførelse af gennemgribende ændringer vil ikke kunne virkeliggøres uden en stor indsats fra alle ansatte i amter og kommuner.

I den offentlige debat nævnes folkeskolen som et område, der er velfungerende i den kommunale struktur, så det er ikke folkeskolen, der angives som incitamentet til ændringer. Ikke desto mindre rumler det med formodninger om, at en kommunalreform kan betyde rationaliseringer med skolenedlæggelser til følge. Bliver det resultatet, vil også medlemmer af DLF blive berørt af eksempelvis stillingsskift.

Det er uhyre vigtigt, at eventuelle ændringer gennemføres med omtanke og med et kvalitativt perspektiv. Sammenlægninger til større enheder må ikke kun have et økonomisk sigte, men må gennemføres i respekt for de folkelige kulturer. Ellers er der alvorlig fare for at sætte egenart og kulturelle værdier over styr og derved samtidig blokere for de positive landvindinger.

Eventuelle rationaliseringsgevinster i kølvandet på større kommunale enheder med bedre økonomi bør betyde sundere skoler med bedre overskud til undervisningsmidler, til efteruddannelse af lærere, til fornuftige klassekvotienter og til nødvendig støtte til elever med særlige behov.

I kølvandet på kommunale og amtslige strukturændringer må DLF finde den mest hensigtsmæssige måde at være fagforening på. Vi må tage pejling af nye indflydelsesveje og tilrette vore egne strukturer, så de understøtter de mål, vi har i foreningen om at øve størst mulig indflydelse på lærernes vilkår og på folkeskolen.

De seneste år har foreningen ændret sig støt og roligt. Med kommunalreformen kan det blive nødvendigt at foretage mere drastiske tilpasninger. Det er nødvendigt og vigtigt, at medlemmer og kredsstyrelser ikke blot følger politikernes forslag til streger på landkortet, men at man lokalt tager de nødvendige diskussioner om, hvordan man vil forberede sig til eventuelle ændringer. Forårets kredsgeneralforsamlinger vil givetvis blive præget af denne debat.

På centralt hold vil vi forsøge at gøre arbejdet så overkommeligt som muligt for kredsene. Der bliver brug for samarbejde, koordinering og erfaringsudveksling.

Ligesom i kommunerne vil vi stå over for både kulturelle og strukturelle udfordringer. Det kan blive et kæmpe arbejde, men det kan også betyde ny energi til hele vores organisation.

Astrid Schjødt Pedersen er formand for organisationsudvalget