Debat

Ukorrekte oplysninger

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg har med stor interesse og en del forbavselse læst indlægget fra Peter Hess-Nielsen (Folkeskolen nummer 1-2) om Klostervængets Skole og har følgende kommentarer hertil:

Det er med forbavselse, at jeg må konstatere, at et hovedstyrelsesmedlem af DLF enten ikke har forstået sagens sammenhæng, fordi han ikke har sat sig grundigt ind i den, eller også manipulatorisk prøver at give sagen en 180-graders-drejning. Hvilket af forholdene der er korrekt, ved jeg ikke, men det er tankevækkende, at vedkommende ikke har gjort sig større ulejlighed for blandt andet igennem en kontakt til Københavns Lærerforening at sætte sig ind i sagens faktuelle forhold, før han begynder at have en mening om tingenes indre sammenhæng.

Sagen har et forløb, som er velbeskrevet. Sagen har fået en afslutning, og sagen har skabt enighed mellem forvaltningen og Lærerforeningen om, at der i fællesskab skal arbejdes videre på at skabe et godt arbejdsmiljø og et godt klima på skolen til gavn for medarbejderne, ledelsen og børnene. Alene af den grund undrer det mig, at et hovedstyrelsesmedlem gennem sit læserbrev angiver så mange fordrejninger og ukorrekte oplysninger.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Sagen er afsluttet, og jeg skal derfor undlade at kommentere den yderligere.