Skolen sejler af sted på må og få,

kursen sløret hvordan skal det gå?

Havet er oprørt og lærerens sind

offer for styrmandens kastevind.

Rummelighed er blevet et mantra,

af sparehensyn må man anta.

Væk er den leder, der slår i bordet,

så al snak om penge blir jordet.

At lederen har egne ambitioner,

ses på skolens dispositioner.

Skolen markeres og promoveres,

stik mod al fornuft omrokeres.

Nu er koordinatorer sagen,

helst uden mange år på bagen.

I mørke er alle lærere ens,

i team gør ingen sig ud til bens

Mange faglærere om en klasse

byttes med få, der »kan en masse«.

Afdelingsopdeling! Det vil vi ha,

enhedslæreren kan liste a.

Ønskes fremskridt eller tilbageskridt?

Tillades brug af tavle og kridt?

Blæser vindene atter for viden?

Får fagene comeback med tiden?

En leder uden kommunikation

signalerer manglende vision.

Er skolens fatale situation

den manglende indre diskussion?

Reber vi, eller lægger vinden sig?

I medvind ledes let som en leg.

I uvejr må mandskabet gribe ind

sejlene rebes til bidevind.

Digtet er skrevet af Inge-Lise Koch, som har været lærer på Hurup Skole på Thy siden 1971.