Jeg må indrømme, at artiklen i Folkeskolen nummer 49/2003, hvor EU-kommissæren for kultur og uddannelse, Viviane Reding, blev interviewet, har skabt hovedrysten og syrlige smil hos undertegnede.

Hun lover, at der ikke vil blive tale om harmoniseringer på grundskoleområdet i EU, men hvis man læser, hvad hun er citeret for, kan man ikke være i tvivl hun vil have et fælleseuropæisk grundskolesystem.

Klarest kommer det til udtryk i følgende citater: »Vil vi skabe et Europa, hvor befolkningen føler sig som en del af den europæiske familie, skal det besluttes af undervisningsministrene, så undervisningen i de europæiske værdier, den kulturelle mangfoldighed og respekten for ens nabo finder sted i den almindelige undervisning. Det kan ikke gøres igennem et enkelt uddannelsesprogram hist og et andet uddannelsesprogram her«, siger Reding. Ligeledes siger hun: »Hvad ved 17-årige? Mestrer de deres eget sprog godt nok? Kan de finde ud af at bruge ny teknologi? Kan de læse, skrive og regne? ( ) Har de lært om økonomi og historie? Det er den måde, vi ser på grundskolen. Systemerne er ligegyldige, kun resultatet tæller«.

For det første skulle uddannelse være et nationalt anliggende. Desuden er god undervisning i Danmark vel ikke nødvendigvis god undervisning i Frankrig. Der er vel stadig forskel på børn og unge i EU. I Frankrig har lærerne intet med eleverne at gøre i fri­kvartererne og efter skole, mens man i Danmark ser mere til sine elever. Jeg vil ikke undervise i et skolesystem som det engelske, hvor lærernes metodefrihed ikke er eksisterende. Her undervises der i samme fag, samme dag, samme time og samme stof i Newcastle, som der undervises i i Birmingham. Derfor er svaret også til Reding, at systemet ikke er ligegyldigt, hvis det kan betyde, at lærernes metodefrihed bliver undermineret. Eller at der pludselig kan etableres fælles karaktersystemer, som kan resultere i karakterer fra 5. klasse, eller at elever kan dumpe en klasse.

Desuden er det klart beskrevet i folkeskolens formålsparagraf, at der også skal undervises i andre kulturer. Så værdierne skal nok blive respekteret.

Derimod står det mere sløjt til med mangfoldigheden, hvis »fremtidens elever skal uddannes til at blive europæiske borgere«. Jeg mener ikke, at ensretning er løs­ningen på noget som helst.

Derimod mener jeg, at det er mere givtigt for folkeskolen og de andre grundskoler i EU, hvis man har respekt for hinandens forskelligheder.