Tysk
0   244

Den sproglige nytårstale

Sprogpolitik var for få år siden et sjældent ord i dansk. Det er det ikke længere, og det er der flere grunde til

I det forløbne år har sproget stået højt på dagsordenen, som i øvrigt efterhånden lige så hyppigt kaldes agendaen. Man har drøftet tendenserne til forråelse af sproget mellem børn, som i løs vægt kan finde på at strø om sig med udtryk som shit, ­fucking, luder med videre. Man har set en såkaldt værdikamp udspille sig i medierne, hvor skældsordene kom flyvende i sorte sværme som ravne, og hvor den gensidige mistænkeliggørelse debattørerne imellem nåede nye højder.

I 2003 opnåedes der kommafred i Danmark. Tilhængerne af hvert af de to systemer har måttet opgive kampen for eneret, og der er inden for et og samme system nu valgfrihed, så alle kan videreføre deres praksis. Endvidere udkom første bind af seksbindsværket Den Danske Ordbog, den længe savnede videreførelse af Ordbog over det danske sprog.

Man har igen set sportsmetaforernes fortsatte fremmarch i hverdagssprog og børssprog. Man går efter bolden, ikke efter manden, man sætter nye aktiviteter i spil, man er ikke toneangivende, men giver bolden op, man skyder selvmål, sætter nye spillere på banen, man uddeler det gule kort eller får det røde kort, man kan have brug for en timeout, hvis man da ikke sidder på udskiftningsbænken. Længe har man kunnet skyde over målet og kridte banen op, flere og flere begår en fodfejl. Som det ses, er det især fodboldsporten, der leverer materialet, men noget monopol er der slet ikke tale om. Som bekendt surfer man på internettet, og boksning og andre kamp­sportsgrene bidrager ligeledes. Man går i clinch eller er groggy, man kan få en uppercut også uden for arenaen og blive et ringvrag, ligesom man kan være ude i tovene på alle livets felter eller måske omvendt tager fløjlshandskerne af. Kærester forekommer stadig, men først efter at have scoret en partner

Sparringspartnere har vi i snart sagt alle stillingsopslag, der har med ledelse at gøre, og ledelse er blevet et hovedtema i urimeligt (lig med rimelig) mange sammenhænge. Læs en artikel om ledelse, og sports­metaforerne vælder frem: teambuilding, ­coaching og så videre. Man ser da også stimer af tidligere sportsguruer skabe sig en karriere på lederkurser: Sepp Piontek, håndboldtrænere, håndboldpiger, bjerg­bestigere, ryttere, cykelsportsfolk med eller uden gul førertrøje, som jo også er gået i sproget.

Artiklen fortsætter under banneret

Børsstoffet har placeret sig snart sagt overalt i medierne, så man kan have en fornemmelse af en skjult dagsorden: Danskerne skal gøres til en nation af spekulanter, som kræver value for money og noget for noget.

Uddannelserne

Man har i 2003 drøftet det sproglige arbejde i faget dansk i mammutrapporten »Fremtidens danskfag«. Specielt på gymnasieniveau er det sproglige et forsømt felt, og et nyt læseplansudvalg vil i 2004 give sig i kast med en revision, måske ligefrem en reform. Danmarks Evalueringsinstitut har blandt andet udsendt rapporter om engelsk i folkeskolen og specialundervisning for voksne, pædagog- og læreruddannelsen er evalueret, og Kulturministeriet har udsendt en sprogpolitisk rapport »Sprog i spil«.

Sprogpolitik var for få år siden et sjældent ord i dansk. Det er det ikke længere, og det er der flere grunde til. I løbet af nogle årtier har engelsk, især på grund af USAs dominerende position, gjort sig gældende i dansk samfundsliv, ikke bare som første fremmedsprog, men på flere områder i stigende grad som alternativ til dansk. Der tales flere sprog i Danmark end før; mere end én ud af tyve har ikke dansk som modersmål. Både hverdagslivet og medierne lader os i stigende grad møde andre sprog og kulturer, så konsekvenserne af globalisering og internationalisering er mærkbare for så at sige alle.

Arbejdsgruppen slår fast, at det danske sprog ikke i øjeblikket er truet som landets hovedsprog. Den finder det mindre væsentligt at følge indvandringen af engelske låneord end at holde øje med de sprogbrugssituationer og domæner, der kan overgå fra at være dansksprogede til at blive engelsksprogede. Blandt sådanne domæner er de videnskabelige genrer. Det kan dokumenteres, at flere og flere forskere fortrinsvis eller udelukkende skriver på engelsk. Endvidere har dansk fået konkurrence som undervisningssprog, især på de højere læreanstalter.

Erhvervslivets internationale orientering har gjort engelsk til koncernsprog, især i store virksomheder. Det kan man konstatere med større eller mindre glæde, men det er en uundgåelig følge af globaliseringen. Man kan derimod modarbejde megen unødvendig og undertiden rent ud sagt latterlig brug af engelske termer inden for reklame, management, økonomi med videre.

Alt for mange har et instrumentelt forhold til sproget og ser blot dansk som et tilfældigt kodesystem til overførelse af information. Men et sprog er ikke kun et kommunikationsmiddel, et sprog er en vigtig del af tænkning og forestillingsliv, og specielt modersmålet er bærer af en del af vores individuelle identitet og samtidig et element, som kan fastholde os i et fællesskab med andre. At afstå eller miste sit sprog er en indgribende og dramatisk begivenhed.

Uddannelsesområdet er nok det mest centrale domæne for sprogpolitiske overvejelser, og »Sprog i spil« rummer da også en lang række anbefalinger vedrørende pædagog- og læreruddannelsen, vedrørende faget dansk og sproget i skolen og i uddannelserne generelt. Rapporten kan findes frem på www.kum.dk

Dansk hører til blandt verdens store sprog. Der er 5.000-6.000 sprog i verden, og målt efter antallet af dem, der taler sproget, er dansk placeret mellem nummer 90 og 100. Sproget spejler kulturen, og det bliver ikke bedre, end vi gør det til. Sproget styres ikke af en lille elite af korrekthedspedanter, men fortrinsvis af de sproglige markedsmekanismer. Men skolen kan, med et tyndslidt udtryk, gøre en forskel.

folkeskolen@dlf.org


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
981 andre er allerede tilmeldt