DLFs hovedstyrelse vedtog i foråret et kommunikationspapir, der indeholder en række beslutninger om foreningens interne og eksterne kommunikation. Til beslutningen er der senere blevet udpeget »tovholdere« og »medspillere«, hvilket nu er blevet en del af indholdet i Udviklingsudvalgets afrapportering om kommunikation (se »Punktum for Udviklingsudvalget« side 21).

Blandt andet Folkeskolen spiller en stor rolle i forhold til, at medlemmerne bliver informeret om »aktuelle forenings- og skolepolitiske forhold«, som der står i papiret.

Bladets chefredaktør Thorkild Thejsen har holdt et møde med forretningsudvalget for at diskutere, hvordan bladets journalistiske linje og foreningens interesse i at have en samlet kommunikationsstrategi kan forenes.

Anders Bondo Christensen refererede på hovedstyrelsesmødet fra samtalen mellem udvalget og redaktøren blandt andet om forskellige initiativer, der skal sættes i værk.

Debatten på hovedstyrelsesmødet var blevet sat i gang af Peter Hess-Nielsen, der spurgte til den redaktionelle linje. Blandt andet henviste han til nummer 49/2003, hvor der efter hans mening var et »mikrofonholderinterview« om EU. (Med EUs kommissær for uddannelse, Viviane Reding. Redaktionen.) Desuden spurgte han til forretningsudvalgets klumme »DLF mener«, som han opfattede skulle give udtryk for foreningens politik og ikke så meget for som han syntes, den nogle gange gjorde det enkelte udvalgsmedlems personlige mening.

Anders Bondo nævnte tre områder, som han mener, der skal tages fat i, nemlig bladets referat fra hovedstyrelsesmøderne, hovedstyrelsesmedlemmernes mu­ligheder for at komme til orde, og endelig hvordan man sikrer, at der er overensstemmelse mellem det, der fremgår af bladet, og den politiske linje.

»Hvis klummen ikke giver udtryk for foreningens politik, så skal vi gøre noget, for sådan er beslutningen. Overskriften er jo også DLF mener«, sagde Anders Bondo.

Med hensyn til hovedstyrelsesmedlemmernes muligheder for ellers at komme til orde mener forretningsudvalget, at Folkeskolen generelt skal fastholde sine nuværende regler om, at læserbreve maksimalt må fylde 1.750 enheder (bogstaver, tegn og mellemrum). Den be-grænsning gælder alle læserbrevsskribenter. Hvis der i aktuelle tilfælde er behov for at skrive mere, må bladet være indstillet på at give mulighed for at skrive en såkaldt kommentar.

»Indimellem er virkeligheden lidt for indviklet og påtrængende, så har man brug for både 10.000 og 15.000 enheder, så jeg vil gerne efterlyse en kronikplads i Folkeskolen«, sagde Niels Christian Sauer.

Folkeskolen er forpligtet til at referere fra hovedstyrelsesmøderne, men der var ikke enighed om, i hvilken form det skal gøres.

»Forretningsudvalget mener ikke, referatet skal brede sig over mange sider i bladet, men vi må præcisere i forretningsordenen, hvad vi vil have. Man kunne for eksempel fokusere på nogle politiske dis-kussioner på et hovedstyrelsesmøde og så følge op med interview i bladet, hvor de forskellige holdninger bliver bragt frem«, sagde Anders Bondo.

For hovedstyrelsesmedlemmer såvel som for alle andre er der ubegrænset plads til debatindlæg på Folkeskolens netudgave, folkeskolen.dk. Men for Lotte Lange er det ikke nok:

»Jeg vil ikke stille mig tilfreds med, at jeg bare kan skrive ud i det store tomme rum, hvor der ikke er mange medlemmer, der søger information«, sagde hun.

Om hovedstyrelsens muligheder for at ytre sig sagde Niels Christian Sauer: »Man har mulighed for at bruge debatspalterne, og dem må man altså nedværdige sig til at bruge. Der er fri bane, venner. Det samme gælder nettet. Det kan ikke nytte at sige, at der ikke er nogen, der læser der. Det er da klart, når der ikke er nogen, der skriver der!«

Fri adgang til debat

Henrik Billehøj var nervøs for, at »DLF mener« kan gå hen at blive kedelig at læse, hvis alt, hvad der står, skal være i overensstemmelse med foreningens politik. Han foreslog, at klummen ikke må være i direkte uoverensstemmelse med foreningens politik og så ellers lade det være op til den enkelte.

Peter Hess-Nielsen og Niels Christian Sauer syntes ikke, at Folkeskolen havde været udfarende nok op til hovedstyrelsesvalget sidste år.

»Man kunne sagtens blandt andet have gennemført nogle rundspørger og spurgt nogle kandidater om, hvad de for eksempel mente om direkte valg af formand, eller om noget andet. Der har været fuld-stændig dødt på redaktionen i den sammenhæng. Man vil ikke blande sig, og det er helt ude i hampen«, sagde Peter Hess.

Dertil svarede Anders Bondo, at Peter Hess fik det til at lyde meget nemt.

»Jeg tror, at en journalistisk dækning op til et hovedstyrelsesvalg kan være særdeles vanskelig at håndtere, hvis man ikke bagefter skal møde en sønderlemmede kritik for ensidighed. Det er kompliceret at gebærde sig i det minefelt«, opsummerede Anders Bondo.

kachristensen@dlf.org

Doug McAvoy, formand for det engelske NUT, National Union of Teachers, er blevet valgt som formand for et nye formaliseret samarbejde mellem EIE (Education International Europe) og Etuce (European Trade Union Committee for Education). DLF havde ønsket tyskeren Chistoph Heise som formand, men man kunne ikke blive enig med de andre nordiske lande om at pege på samme mand.

Anders Bondo fandt det ærgerligt, at det ikke blev Chistoph Heise, men Doug McAvoy, fordi englænderen ikke signalerer ønske om fornyelse i de europæiske lærerorganisationers samarbejde om EU-anliggender

DLF er et godt projekt, konkluderede formanden for organisationsudvalget Astrid Schjødt Pedersen, der samtidig er afgående formand for Udviklingsudvalget, som har afsluttet sit arbejde.

Hun henviste også til sin klumme i Folkeskolen nummer 50-52, der understregede, at selvom udviklingsprojektet er afsluttet, så fortsætter udviklingen. Den afsluttende afrapportering nævner en lang række opgaver, der skal tages op og løses af den nye hovedstyrelse, og udvalget betragter ikke papiret som et slutpapir, men et sted, hvor man samler de emner, der har været kernen i projektet, blandt andet politik- og strategiudvikling, kommunikation, mindre medlemsgrupper og rådgivning og sagsbehandling.

John Illum mente ikke, at papiret var blevet synliggjort alle steder.

»Kredsformænd og tillidsrepræsentanter er endnu ikke i stand til at gøre brug af vores politik- og strategiudvikling. Det sker ikke af sig selv, blot fordi vi sender et papir ud til kredsene«, sagde han.

Anders Bondo: »Der er ikke tale om, at DLF nu er færdigudviklet, men nu er der sat navn på, hvilke opgaver der skal løses, og vi er på vej på nogle af disse områder. Vi har taget de første skridt«.

Papiret bliver udsendt til orientering for kredsene med henblik på fortsat udvikling af den fælles fagforening.

kac

Fra 1. marts i år overgår al information fra DLF til tillidsrepræ-sentanterne til at skulle foregå via internettet og e-mail. Det betyder, at alle tillidsfolk bedes oplyse og tilmelde deres e-mail-adresser via tr-håndbogens mailservice senest 1. marts.