I Folkeskolen nummer 42 fortsætter Jørgen Frost kritikken af den store læsebogsundersøgelse. Et nyt hovedpunkt er nogle konkrete forhold, som undersøgelsen ikke tog højde for. Desværre nævner Frost flere emner, som undersøgelsen faktisk havde med, blandt andet klassernes sammensætning og lærernes metodevalg og holdninger til læseundervisning, men han nævner også nogle, den ikke har med. Og så bliver det interessant.

Undersøgelsen havde for eksempel ikke kommunernes indsats eller lærernes læringssyn med. Det er rigtigt. Og disse forhold kan godt have haft indflydelse på elevernes læseudvikling. Spørgsmålet er så, om disse forhold stillede læsebogssystemerne ulige. Kan »Søren og Mette«s bedre resultater forklares ved, at systemet blev brugt i kommuner med stor indsats for læsning? Arbejdede lærerne med det gamle »Søren og Mette«-system i sær­ligt velstillede kommuner eller i kommuner med en samlet handleplan for læsning?

Tilsvarende er det med betydningen af lærernes læringssyn. Det er muligt, at lærere med »Søren og Mette« havde et lidt andet læringssyn end lærere med andre systemer. Og det kan være, at denne forskel har bidraget positivt til deres elevers succes. Det kan undersøgelsen ikke umiddelbart fortælle. Derfor kan den heller ikke fortælle, om dette succesfulde læringssyn svarer til Jørgen Frosts.

Min pointe er, at der skal mere end en håndfuld ukontrollerede forhold til, før man kan pakke en undersøgelses resultat ned under overskrifter som snævert, unuanceret eller ubalanceret læsesyn.

Der skal være bare en vis sandsynlighed for, at vinderen har haft mere vind i ryggen end de andre.

Folkeskolen betragter hermed debatten mellem Jørgen Frost og Carsten Elbro om dette emne for afsluttet.