At kollega Madsen fra den private sektor var hyllet i et stivnet, uforanderligt og gammelmodigt syn på al undervisning, havde jeg lige vænnet mig til betragtede det som et særtilfælde uden nogen egentlig betydning. Men så begynder flere af landets ministre med statsministeren i spidsen minsandten at bevise, at de, som jeg før har skrevet om i anden anledning, hænger 20-30-40 år bagefter udviklingen. Derved bringer de sig naturligvis i smuk harmoni med store dele af vælgerbefolkningen, som mindes deres egen skoletid i et forklarelsens rosenrøde skær ganske som »de gode gamle dage« de dage, som aldrig nogensinde eksisterede i virkeligheden. Ovenstående er den egentlige årsag til privatskolernes succes de sørger hele tiden for at halte 20-30 år bagefter være cirka en generation forsinket i forhold til moderne skoleforhold. De kan følgelig umid­delbart genkendes af forældregenerationen, som naturligvis mindes deres egen skoletid gennem erindringens barmhjertige filter og se blot, hvilket fremragende resultat der kom ud af det.

Nu har jeg arbejdet 35 år i folkeskolen jeg har ikke én eneste gang set nogen sidde i en rundkreds, som beskrevet, hverken i skole eller fritidsordning. Med hensyn til den »glimrende« idé med at vælge gymnasium efter karaktergennemsnit vil jeg blot foreslå, at man plotter alle gymnasier ind på et kort over hele landet, derefter sætter sig tilbage og tænker sig en smule om. Mere er ikke påkrævet. Jeg gider ikke sige noget om værdien af karaktergennemsnittet.

Jeg er fuldt opmærksom på, at man visse steder i udmærkede vittigheder brugte rundkredsen vel mest omkring 1965.

Det chokerende er, at landets statsminister med flere har et skolesyn, der skriver sig fra 40 år gamle vitser. Om det så også bare var en dårlig spøg, men modellen minder ubehageligt om Iraks masseødelæggelsesvåben.