Debat

Rundkreds ifølge Anders Fogh

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Statsministeren har holdt åb­ningstale i Folketinget. Heri indgik en skarp kritik af folkeskolen.

Fogh sagde, at der nu skal gøres op med rundkredspædagogikken.

Det skal nok passe, at ordet rundkredspædagogik for hans kernevælgere, De Konservative og hans støtter i Dansk Folkeparti klinger negativt. For de professionelle i skolen er det mere nuanceret.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Jeg håber da ikke, at børnehaveklasseledere og indskolingslærere i stedet for at begynde dagen med de små poder i en rundkreds nu føler sig forpligtet til at begynde med en strækmarch.

Kan jeg nu være bekendt at anvende ordet strækmarch.

Nej, det kan jeg bestemt ikke. Jeg kan lige så lidt være det bekendt, som Fogh kan tillade sig at karakterisere skolens arbejde med et ord som rundkredspædagogik.

Hvis statsministeren reelt vil gå ind i en fordomsfri debat med os lærere, så skal der andre meldinger ud. Det er for snævert alene at køre på opstramninger af de faglige krav, som statsministeren også gør i sin tale. Han hævder, at folkeskolen har svigtet de svage ved ikke at være skarpt nok fokuseret på det faglige, for der er drevet rundkredspædagogik, der ifølge statsministeren handler om at spørge: Hvad synes du?

Efter min opfattelse er lærerne parate til at diskutere alle forhold, der er relevante for at gøre en god skole bedre.

Men jeg er ikke parat til at give køb på folkeskolelovens formålsparagraf, der i kort form kan oversættes med: Menneske først lærdom så.

Måske skulle vi anvende lidt rundkredspædagogik for reelt at få afklaret, hvilket skolesyn Venstre og statsministeren egentlig står for.