OECDs rapport om unges fravær og pjækkeri byggede på forkerte danske tal, og danske unges adfærd ligger formentlig på niveau med unges adfærd i lande, vi normalt sammenligner os med.

Men der er alligevel grund til at være på vagt, mener Bo Jacobsen, professor i sociologi ved Københavns Universitet.

»Også de korrigerede tal er for høje i forhold til de flestes forestilling om et velfungerende læringsmæssigt liv i folkeskolen. Hvis der skal være gode muligheder for alle elever, skal fraværet bringes ned«, siger han.

Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, AKF, har stået bag indsamlingen af de danske data til OECD-undersøgelsen. De 15-årige blev stillet tre spørgsmål om fravær (se boksen).

Bo Jacobsen har som forsker beskæftiget sig med unges adfærd i og uden for skolen, og han er medforfatter til bogen »Mød eleven«. Bo Jacobsen mener, at de unge i forskellige lande formentlig forholder sig forskelligt til spørgsmålene. Danske elever har et mere frit sprog og er mindre tilbøjelige til at underdrive pjækkeri end elever i samfund med mere autoritære skoleformer. Derfor lægger han ikke så megen vægt på, hvor højt Danmark er placeret i forhold til andre lande.

»Tallene kan være i de danske elevers favør, fordi de ikke hykler eller skjuler sig så meget, som andre gør«, siger professoren.

»Men det er alligevel vigtigt at se på, hvad tallene er udtryk for, og at få fraværet bragt ned. Rapporten må ikke føre til, at politikerne skælder ud på skolen, lærerne eller forældrene. Der er generelt alt for meget skældud i luften i forhold til folkeskolen. I stedet bør alle indse, at der er behov for et langsigtet træk, hvis tilstanden skal forbedres«.

Undgå en forsuring

Man skal være tæt på eleverne for at kunne være med til at begrænse fravær og pjækkeri. Det vil sige, at det er i grupper klassen, skolen eller måske skolemiljøet inklusive forældre der skal tage fat på langsomt at ændre normer og forventninger.

»Tag en grundig fælles diskussion på et møde i gruppen efterfulgt af en fælles beslutning«, siger Bo Jacobsen.

»Man må spørge: Vi har et problem med slaskeri, der går ud over udbyttet af undervisningen, hvad kan vi gøre ved det? Det lyder måske banalt, men metoden er forbløffende effektiv og giver erfaringsmæssigt rigtig gode resultater. Man kan sagtens bruge andre metoder, men det gælder om at undgå en forsuring, der kan føre til, at en negativ spiral forstærkes«.

I OECD-rapporten bliver det angivet, at unge fra indvandrermiljøer, unge med enlige forældre og unge fra lavindkomstgrupper har øget fravær.

»De føler ikke, at det er vigtigt, hvad der foregår i skolen, eller at det er nødvendigt for deres videre liv. Derfor gælder det om at overbevise dem og deres forældre om, at det er tilfældet. Det skal man blandt andet gøre ved at løfte snakken ud af de lidt for selvstændige submiljøer, som der er tendens til, at de unge danner«.

Submiljøerne kan bestå af en lille gruppe unge, der går rundt og bekræfter hinanden i, at skoler er yt.

»De skal med i totalmiljøer, for eksempel klassen eller nye grupperinger, som man skaber, hvor der bliver argumenteret for noget andet. Det kan ændre de sociale normer«, siger professoren.

folkeskolen@dlf.org

I Danmark har man spurgt til fravær og pjæk i fire uger, mens der i de andre lande er spurgt til to uger. Da de danske spørgsmål er forkerte og på grund af beregningsmetoden kan det ikke slås præcist fast, hvor Danmark er placeret i forhold til andre lande. Forskningschef Torben Pilegaard Jensen, AKF, mener dog, at det rigtige tal for de danske elevers vedkommende kan være et fravær eller som det kaldes i rapporten »en lav deltagelse« på 16 procent i løbet af 14 dage. Til sammenligning er antallet af norske elever med lav deltagelse 17,9 procent og svenske 23,8.

Se AKFs bilag om tallene på folkeskolen.dk efter denne boks.

»Hvor mange gange har du været fraværende den sidste måned?« Ingen: 50 procent. 1-2 gange: 34 procent. 3-4 gange: 9 procent. 5 gange eller mere: 7 procent.

»Hvor mange gange har du pjækket den sidste måned?« Ingen: 77 procent. 1-2 gange: 16 procent. 3-4 gange: 4 procent. 5 gange eller mere: 2 procent.

»Hvor mange gange har du mødt for sent den sidste måned?« Ingen: 54 procent. 1-2 gange: 25 procent. 3-4 gange: 10 procent. 5 gange eller mere: 11 procent.

Spørgsmålene i OECDs nyeste rapport, »Student engagement at School«, er besvaret af 4.242 unge på 15 år. Hovedparten er elever i folkeskolen, men der deltager også elever fra gymnasier og erhvervsskoler. Tallene er fra år 2000. Se også omtalen på www.pisa.oecd.org