Uro, mangel på disciplin og vold i skolerne er ikke kun et fransk problem. Over hele Europa stiger problemet, og selv om danske lærere ikke ligefrem bliver slået ihjel, er der god grund til at være opmærksom på symptomerne.

»Mange lærere har ikke blik nok for den snigende vold, og vi må ikke bare sige: Sikken et held, at det ikke er i Danmark, men i Frankrig, det foregår. Hvis vi begynder systematisk at registrere mob­ning og anden vold, når den sker, opdager vi måske i tide, at problemet også griber om sig herhjemme«, siger Jørgen Stampe, formand for DLFs pædagogiske udvalg.

Før efterårsferien var han til den tredje europæiske rundbordssamtale om vold i skolen i den verdensomspændende lærer­organisation Education International. Her blev det slået fast, at demokratiske skoler er bedst til at gøre noget ved uroen.

»Hvis forældre, lærere og elever diskuterer, hvad de forventer af hinanden, og aftaler klare spilleregler, bliver de alle involveret i skolen. Det er mange af vores skoler gode til, men i Danmark er vi desværre også verdensmestre i ikke at lære af hinandens erfaringer. For eksempel har en alt for stor del af skolerne stadig ikke handleplaner mod mobning«, siger Jørgen Stampe.

Urolige, utrygge og voldelige miljøer er destruktive og forstyrrende for indlæringen, og skoleledere og lærere kan og skal gå i spidsen for at udrydde dem.

»Vi må manifestere, at vi tager fat i spørgsmål som: Hvor pænt og ryddeligt er der på skolen, og tager vi hærværk, vold og mobning alvorligt nok? Den dis­kussion afhænger i høj grad af god skole- og klasseledelse«.

Men ledelse og lærere kan ikke løse problemerne alene, pointerer han.

»Skolen er et spejl af samfundet. Vold og mobning er udtryk for, at vores vestlige samfund som sådan ikke har det godt. Derfor må både samfund, skole og lærere tage fat sammen. Skolen spejler også samfundets idealer, og vi må hjælpe hinanden med at gøre idealerne tydelige. Vi må gå bag om volden og lære de marginaliserede elever andre strategier end vold og hærværk«.

I Danmark kommer symptomerne på vold i skolerne også til udtryk gennem lærere, der føler sig mobbede og bliver urimeligt behandlet af forældre. I visse tilfælde optræder forældre direkte voldeligt.

»En lærer bygger ikke bare selv sin autoritet op. Der skal også være nogle til at gøre hende til en autoritet. Vi kan selv imødegå volden ved at arbejde for tætte relationer eleverne imellem, mellem lærere og elever og mellem lærere og forældre. Men hvis politikerne skejer ud med primitive anvisninger om noget for noget og frit valg, reducerer de forældre og elever til kunder i skolen, og så bliver det for alvor svært at få skabt de helt nødven-dige samarbejdsrelationer«, mener Jørgen Stampe.

folkeskolen@dlf.org