Debat

Underskrift mangler

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I forrige uge reagerede skoleleder Bjarne Rasmussen fra Vejstrup/Hejls Skole på en artikel af Karen Ravn i Folkeskolen nummer 40, »Ledere forhandler uden ret«. En artikel, der omhandler aftaler, som Danmarks Skolelederfor­ening har indgået med blandt andet Christiansfeld Kommune.

Bjarne Rasmussen påpeger, at både kommunaldirektøren, løn- og personalechefen og han selv afviser, at en lønaftale er indgået.

Derfor mener han, at artiklen var misvisende.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Det er min klare opfattelse, at lige netop artiklen har sat gang i en proces.

Det er en kendsgerning, at Bjarne Rasmussen med støtte fra Danmarks Skolelederforening (DS) har drøftet lønindplacering med kommunaldirektøren i begyndelsen af januar 2003. Herefter skriver DS i sit fagblad i august, at den har forhandlet løn for en skoleleder i Christiansfeld Kommune. Det reagerer kreds 93 naturligvis på, og vi henvender os til kommunen for at høre, om det er sandt. Det afvises, og få dage efter, 4. september, dukker der pludselig et lønforslag op fra Christiansfeld Kommune.

Et lønforslag, som indplacerer skolelederen fuldstændig uhensigtsmæssigt i forhold til kommunens øvrige ledere. Kreds 93 opfordrer derfor til at se på alle lederlønninger og fremsender medio september et forslag, hvor alle skolelederes løn bliver reguleret, så den passer til de parametre, som skolelederlønninger bliver opgjort efter. I øvrigt et forslag, hvor den pågældende skoleleder får det, som er foreslået af kommunen.

Dette forslag afvises af Christiansfeld Kommune i brev af 3. oktober 2003.

Jeg er stadig overbevist om, at lønnen er drøftet på plads i januar 2003, og at skolelederen får den foreslåede løn, men der mangler bare en underskrift fra den forhandlingsberettigede organisation, DLF.

Redaktionen betragter hermed debatten mellem Bent Hansen og Bjarne Rasmussen for afsluttet

Powered by Labrador CMS