Jeg tror heller ikke på de der undersøgelser. Og slet ikke, når jeg erfarer, at almindelig sund anvendelse af gængse statistiske analysemetoder ikke synes at være i tankerne hos folkene bag de dyre aktiviteter. For det første vedrørende pjækundersøgelsen: Kan man regne med elevers/folks erindringer sådan helt 100 procent?

Mon ikke en japansk skoleelev nok skulle vare sig for at fortælle om pjæk, og kunne det tænkes, at en dansk skoleelev lagde lidt til eller ikke tog det hele så højtideligt, fordi vi lever i et land med stor frihed til at kunne udtale sig?

For det andet: Hvorfor har man ikke blot bedt et repræsentativt udvalg af de danske skoleledere om at indsende udskrift af mødeprotokollerne, som altid er up to date, og som næppe kan diskuteres? Det havde været en billig og mere sikker metode. Og lige til sidst: Det undrer mig såre, at vi dumme og pjækkende danskere lægger grunden for et af de mest fremgangsrige og stabile lande i verden.

Kunne det være, at følelse af frihed til at kunne udtrykke sig i forsamlinger (eventuelt i rundkreds), gåpåmod og almindelig glæde ved livet, herunder skolen, er en del af baggrunden? Kunne statsministeren og hans tro følge af embedsmænd ikke være med til at være stolte af det, vi kan, og så i øvrigt lade folket bygge videre på hårdt tilkæmpede uddannelsestraditioner? Hvor i alverden er skolevæsenet bedre?