Debat

Funktionstillægget skal bevares

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I Folkeskolen nummer 42 og 43 giver Peter Hess-Nielsen fra DLFs hovedstyrelse udtryk for, at »funktionstillægget efter hans mening skal væk«, og han stiller blandt andet spørgsmålet, »hvorfor der for eksempel skal være et særligt tillæg til it-læreren eller til andre særlige funktioner?«

Spørgsmålet er tankevækkende, idet Peter Hess-Nielsen jo burde vide, at man (især overenskomstansatte) ved at påtage sig eller blive tildelt en funktion reelt vil opleve en lønnedgang i form af manglende undervisningstillæg, som jo kun meget få funktioner er omfattet af.

Funktionstillægget bør derfor som minimum opveje det eventuelle løntab, og det er oplagt, at DLF i den kommende overenskomst får sikret, at enhver funktion lokalt fremover skal udløse et på forhånd kendt tillæg. At give tid til en funktion er en selvfølge, men opgaven skal vel ikke udføres til lavere løn?

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Visse funktioner kan det være meget svært at finde folk til, og hvorfor så gøre funktionen mindre attraktiv ved at fjerne muligheden for at give tillæg? Jeg tror tværtimod, at stort set alle lærere vil opleve en lønstigning ved også at sikre tillæggene for funktioner (klasselærere, skemalæggere, vi­karplanlæggere, it-/skolevejledere, mødeledere, tilsynsførende, fagudvalgsformænd, koordinatorer, gård- og gangvagter, biblioteksmedarbejdere).

Det kunne være interessant at høre andre af hovedstyrelsens kandidater udtale sig om funktionstillæggenes fremtid.