Debat

Tillid til formanden

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den fagpolitiske diskussion dæmpes ikke af det, Niels Munkholm i sidste nummer af Folkeskolen betegner som »enighedsfronten« i hovedstyrelsen.

Krav til arbejdstidsaftaler har efter min opfattelse ikke tidligere været udsat for så grundig og demokratisk en debat i hele DLF-systemet. Professionsopfattelsen, der ligger til grund, er ikke uklar, som ­Niels skriver. Den har vi alle, og specielt os, der har siddet i kongressen, debatteret længe, inden idealet blev vedtaget på kongressen 2002.

Formanden er ikke sendt tomhændet i byen for at forhandle arbejdstid. Det væ-sentlige indhold er på plads, og mandatets retning er givet. Selve mandatgivningen finder ikke sted endnu og som garvet forhandler ved også du, at det ikke foregår i det offentlige rum.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Der arbejdes godt og fornuftigt i hovedstyrelsen. Vi er mange oppositionsgarantier, men vi søger enighed.

Det gør foreningen stærk.

Foreningen skal være en fagforening, der er præget af diskussion, politisk afvejning og en åben demokratisk beslutningsproces. En forening, der imødegår en privatisering af vores arbejdsforhold.

Jeg er helt enig med dig.

Og det er vi allerede. Vi har aldrig været bedre rustede til at gå i forhandling.

Om vi opnår resultater, ja det kan kun tiden nu vise. Ingen medlemmer skal lokkes ud på tynd is. Isen frigives ikke af mig, før sikkerheden for det enkelte medlem er i orden. Og I skal nok få lov til at stemme.