Debat

Ordentlig løn - ikke belønning

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Gordon Ørskov Madsen skriver i Folkeskolen nummer 45, at der skal være udmøntningspligt på ny løn-delen. Det kan vi meget hurtigt blive enige om. Ingen tvivl om det. Vi er også enige om, at det er meget svært at sige, at en opgave er mere vigtig end en anden opgave. Det er jo forskelligt fra skole til skole, og derfor er det op til skolens leder at tage beslutning, eventuelt ud fra en beslutning i skolebestyrelsen.

Jeg er klar over, at eksempelvis nedsat tid til ældre kolleger ikke hører under ny løn, men det er bare et godt eksempel på, hvordan der kan tages glimrende hensyn til at få de kompetente og dygtige lærere til at blive længere. Vi lever i en tid, hvor lærerne møder op med forskellig baggrund.

Vi er forskellige, og derfor kan vi ikke bare placeres ind på et løntrin, hvor vi efter fire år stiger x antal trin på løntrappen og efter yderligere fire år stiger endnu x antal løntrin. Er dette retfærdigt?

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Vores lønsystem skal laves om. Vi skal væk fra den automatiske lønstigning. Er man blevet en bedre lærer, bare fordi man har undervist et bestemt antal år? Jeg vil i den forbindelse sige, at jeg arbejder og har arbejdet sammen med ældre kollegaer, der er meget dygtige og bestemt deres løn værd.

Lærerne har mange forskellige behov, og jeg mener ikke, at vi bare skal have det samme i løn. Alternativet kunne være et mere individuelt lønsystem, hvor der tages mere hensyn til, hvad den enkelte lærer kan tilbyde og magte. I lønsystemet skal alle lærere være sikret et højt grundbeløb suppleret med et fleksibelt løntillæg.

Hvordan dette lønsystem skal se ud i praksis, ved jeg ikke. Jeg er i hvert fald glad for, at diskussionen er i gang.