Skolerne skal have finanslovskroner til at investere i it-baserede undervisningsmidler. På den måde kan lærerne være med til at sikre, at der bliver udviklet programmer, der bliver brugt i undervisningen. Det mener to forlagsdirektører.

»Jeg synes, det er rystende, at regeringen så entydigt fokuserer på hardware. I it-oplægget nævner de støtte til at udvikle it-baserede læringsmidler, men det er en dårlig idé at anvende de begrænsede midler, regeringen har tænkt at afsætte til udvikling af pædagogisk it, til endnu en række forsøgsprojekter.

Så er det igen Tordenskjolds soldater, der får pengene. Det er bedre at få købekraften ud på skolerne gennem en tilskudsordning, så det er lærerne, der bestemmer, hvilke produkter der skal udvikles. Det vil også give de små forlag muligheder«, siger direktør for Mikro Værkstedet Niels Askær.

De traditionelle forlag har svært ved at afsætte it-baserede undervisningsmidler. Når skolerne vælger mellem et klassesæt og elektroniske undervisningsmidler, vælger de fleste bøgerne.

Mikro Værkstedet er et af de eneste forlag, der udelukkende beskæftiger sig med it-baserede undervisningmidler.

Opskriften på dets succes er enkle, gennemskuelige programmer solgt i en skolepakke med 40 programmer til en pris på mellem 4.500 og 6.000 kroner årligt afhængig af skolens størrelse. En positiv spiral har betydet, at næsten 70 procent af landets grundskoler, ifølge Mikro Værkstedets direktør Niels Askær, abonnerer på forlagets programmer.

Regeringen har afsat 495 millioner til it i folkeskolen over tre år. 370 millioner af dem er tilskud til computere til elever i 3. klasse. Uddelingen af kronerne foregår ved, at kommunerne får en computer for­æret, hver gang de køber en.

Man skal læse langt i teksten om it i folkeskolen, før man finder it-baserede undervisningsmidler nævnt.

»Regeringen vil i samarbejde med forlagsbranchen igangsætte en række pilotforsøg med udvikling af helt nye typer af it-baserede undervisningsmaterialer til alle klassetrin«, står der. Der er ikke sat tal på, men embedsmænd i Undervisningsministeriet oplyser, at der er sat mellem 20-25 millioner kroner af til udvikling af software.

Gratis programmer

Direktør for forlaget Alinea, Ebbe Dam Nielsen, er en af dem, der mærker, hvor svært det er at afsætte de elektroniske undervisningsmidler til skolerne. Han for­står ikke, hvorfor regeringen i sit finanslovsforslag noget entydigt vælger at støtte indkøb af computere.

»Problemet er, at de puljer af penge, som kommer fra både kommunerne og Undervisningsministeriet, er afsat til indkøb af hardware. Man glemmer indholdet. Det er lidt som at købe en bog, hvor man køber omslaget og papiret, men man køber ikke det, der står på siderne«, siger han.

I England har man gennem længere tid valgt at støtte udviklingen af it-baserede undervisningsmidler gennem støtteordninger til skolerne. Ebbe Dam Nielsen mener, at en lignende ordning ville være en god idé i Danmark.

»Man burde tage nogle af de penge og øremærke dem til tilskud til skolerne til indkøb af it-software. Det vil sætte mere gang i vores udvikling. Hvis vi ved, at der er penge målrettet til it-undervisningsmaterialer, så skal vi nok producere dem«, siger Ebbe Dam Nielsen.

Han mener, at de traditionelle lærebogsforlag har sværere ved at afsætte den slags produkter på grund af de manglende penge.

»Men også på grund af mediets manglende overskuelighed. Det tager længere tid at overskue pædagogik og faglighed i et elektronisk program end det gør, når man bladrer en bog igennem. Derudover handler det også om, at mange skoler har computerne i et særligt lokale. Hvis man ikke har computere i klassen, bliver materialerne svære at anvende optimalt. Og så mangler lærerne stadig efteruddannelse«, mener Ebbe Dam Nielsen.

Hos Alinea bruger de hvert år mange penge på elektroniske undervisningsmidler, selv om de ved, de ikke får pengene hjem. Et eksempel er Alineas Elevunivers, som er små digitale læringsforløb, der er koblet op på forlagets bøger, og som skolerne gratis kan bruge via forlagets hjemmeside.

Fare for skævdeling

Formand for Danmarks It-vejlederfor­ening, Birgitte Nielsen, er helt klar over, at skolerne køber meget få it-baserede undervisningsmidler.

»Men det handler om, at valget ofte står mellem et nyt program eller et helt klassesæt, for de koster det samme«, siger hun.

Hun mener, at det umiddelbart lyder som et rigtigt godt forslag, at lærerne kan være med til at påvirke udbuddet af it-baserede undervisningsmidler, men det må ikke ske på bekostning af skolernes indkøb af computerudstyr.

»Hvis der var en jævn fordeling af computerudstyr på skolerne, er der ingen tvivl om, at det ville være den bedste løsning. Men sådan er virkeligheden ikke. Man skal passe på, at det ikke bliver sådan, at dem, der har udstyr i forvejen, er dem, der får støtte til programmerne«, siger Birgitte Nielsen.

mbtrier@dlf.org

It i folkeskolen

Der er afsat en pulje på i alt en halv milliard kroner over fire år til:

Øget faglig brug af it på alle klassetrin

En tidlig indsats

It-efteruddannelse af lærere

Nye undervisningsformer: Som en del heraf afsættes over en treårig periode i alt 370 millioner kroner som tilskud til anskaffelse af computere til elever i 3. klasse. Det giver mulighed for indkøb af én computer per 3,5 elever (på 3. klassetrin) i det enkelte år.