Debat

Lidt mere om specialundervisning

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mogens Clausen efterlyser dokumentation (Folkeskolen nummer 48) for KLs vurdering af årsagerne til det stigende antal specialundervisningselever. Jeg vil henvise til læsning af følgende:

Dokumentation vedrørende øko­­nomisk styring: »Udfordringer og muligheder den kommunale økonomi frem mod 2010«. Udgivet af Finansministeriet, KL med flere i 2002. Se www.fm.dk

Dokumentation vedrørende for­ældrepres, kommunalpolitisk og ­-økonomisk styring og effekt af specialundervisning: »Rapport fra arbejdsgruppen om specialundervisning« og »Rapport om klar­gørelse af opgave- og ansvarsfordelingen mellem skole, forældre og det øvrige samfund«. Udgivet af Undervisningsministeriet, KL med flere i 2003. Se www.kl.dk

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Dokumentation vedrørende un­dervisningens organisering: »Inclusive Education and Effective Class­room Practices«. Udgivet af European Agency for Development in Special Needs Education i 2001. Se www.european-agency.org

Hans Jørgen Frank anfører i samme nummer, at der ikke er »kundegrundlag« til, at en kommune kan løfte opgaven om vidtgående specialundervisning (paragraf 20.2) på en økonomisk eller fagligt forsvarlig måde.

Om det økonomiske: Alle kommuner betaler i dag årligt op til 415.400 kroner for et anbragt barn. Udgiften (kommunens og amtets andel lagt sammen) til en paragraf 20.2-elev er i gennemsnit 300.000 kroner. Kommunerne er altså allerede i dag bæredygtige nok til at betale udgifter til børn, som ligger noget over, hvad paragraf 20.2-eleverne koster.

Om det faglige: Amterne har ansvaret for paragraf 20.2-elever i normalklasser, specialklasser og på specialskoler. Kommunerne fungerer allerede i dag som entreprenører for amtet om paragraf 20.2-eleverne i normalklasserne og specialklasserne (svarende til 50 procent af alle paragraf 20.2-elever). Amterne står selv for driften af de fleste specialskoler. Hvis ansvaret for paragraf 20.2 overføres til kommunerne, så kan kommunerne gå sammen om at drive disse specialskoler, de kan fungere som selvejende institutioner, staten kan drive dem. Det væsentlige er, at paragraf 20.2-specialskolerne med deres høje faglige niveau fortsat vil eksistere.