Der var ikke tid nok. Forhandlingerne mellem KL og Lærernes Centralorganisation om en ny aftale om lærernes arbejdstid lykkedes ikke i denne omgang.

Den sag fyldte meget på DLFs hovedstyrelsesmøde i forrige uge. Mødet blev holdt på Skarrildhus ved Herning, og torsdag formiddag gik med rådslagning om situationen. Det stod klart, at der ikke kom en aftale i stand nu dertil var tiden for knap. Der var kun tre dage til sidste frist, mandag den 24. november, og selv om der var sket en udvikling, siden parterne satte sig sammen første gang i uge 41, var der alt for lang vej igen.

DLF har forberedt sig på forhandlingerne det meste af et år ved at holde en lang række medlemsmøder, hvor man har dis­kuteret, hvad det betyder, at lærerne har et professionelt ansvar for undervisningens indhold, og hvad der er moderne ledelse på en vidensinstitution som en skole. KLs udmeldinger før forhandlingerne har derimod været den samme sang som ved de foregående overenskomstforhandlinger: fuld tilstedeværelse og 37-timers­arbejdsuge ligesom for alle andre lønarbejdere.

Mellem de positioner findes ikke noget »gennemsnit«. Man må vælge, og den proces havde altså været for kompliceret til at kunne klares på så kort tid.

Efter at Anders Bondo Christensen havde gjort grundigt rede for forløbet, udspandt der sig en længere debat, og ved middagstid drog for- og næstformand til København for at mødes med for- og næstformændene for KLs løn- og personaleudvalg, borgmester Kjeld Hansen, Herlev, og borgmester Aleksander Aa­gaard, Skanderborg. Det kom til at tage lang tid, og resultatet er kendt (se Folkeskolen i sidste uge og folkeskolen.dk fra fredag den 21. november).

Mens Anders Bondo og Stig Andersen forhandlede i KLs nye glaspalads på Amager, fortsatte hovedstyrelsen sit møde i det jyske, og punktet om arbejdstid blev først genoptaget om aftenen klokken 21.40. Den fælles udtalelse som siger, at der ikke var tid nok, og at parterne forsøger sig med nye drøftelser i foråret blev gennemgået og kommenteret. Det var en skuffet og træt forsamling, der kunne slutte mødet kort før midnat. Men først og fremmest var det stadig en enig hovedstyrelse. Linjen havde været og er fortsat rigtig.

Næste runde i februar vil vise, om drøftelserne kan flytte så meget, så der kan opnås enighed ved overenskomstforhandlingerne, som begynder i september.

»Nu handler det om, at vi bider os fast i bordkanten. Så må vi håbe, at det lange overbid kan holde helt frem til efteråret«, lød en kommentar fra Jørgen Lykke­skjold.

thejsen@dlf.org