Regeringen er gået til kamp mod enhedslæreren. Undervisningsminister Ulla Tørnæs har flere gange på det seneste sagt: »Jeg vil gøre op med enhedslæreren som den, der principielt kan undervise i alle fag på alle klassetrin«.

Slaget skal i første omgang slås i forbindelse med en reform af læreruddannelsen næste år, hvor regeringen vil argumentere for én læreruddannelse til de nederste klassetrin og en anden til de øverste.

Men man rammer ved siden af, mener DLF-formand Anders Bondo Christensen. Dels eksisterer den enhedslærer, som man vil gøre op med, simpelt hen ikke i virkelighedens verden. Dels er en todeling af læreruddannelsen i direkte modstrid med den tiårige enhedsskole, der er beskrevet i folkeskoleloven.

»Man tegner en karikatur af enhedslæreren. Det er mange år siden, at nogen har hævdet, at enhver lærer kan undervise i ethvert fag på ethvert klassetrin«, siger Anders Bondo Christensen.

»Det er fuldstændig urealistisk. Det er en tankegang, som i hvert fald ikke har eksisteret i den tid, jeg har været lærer, og det er immervæk siden 1982«.

Udgangspunkt i formålsparagraf

Mange skoler har for eksempel for længst erkendt, at det såkaldte fålærerprincip kan gå for meget ud over fagligheden, og ude på skolerne specialiserer en del af lærerne sig faktisk løbende, efterhånden som de finder ud af, hvad der ligger til dem, og hvad de synes er sjovt.

»Så den måde at tænke enhedslæreren på at fordi man har gennemgået en læreruddannelse, så kan man undervise i alt det er simpelt hen noget vrøvl«, fastslår Anders Bondo.

Det uheldige er så bare, mener han, at regeringen bruger karikaturen til at drage en konklusion, nemlig at de studerende skal specialisere sig i at undervise på bestemte klassetrin.

»Det ville være en stor fejl. Loven hedder faktisk Lov om uddannelse af lærere til folkeskolen. Derfor må læreruddannelsen tage udgangspunkt i folkeskolelovens formålsparagraf, som jo siger, at det højeste formål med den sammenhængende, tiårige skolegang er det enkelte barns udvikling og dannelse«.

Regeringens hensigt med at todele læreruddannelsen er at styrke fagligheden, men det modsatte kan blive konsekvensen, mener lærerformanden.

»Det, der er min store frygt ved at begynde på den tankegang, er, at man i virkeligheden kommer til at stille lavere faglige krav til de lærere, som skal undervise de små elever. Så har man virkelig begået en stor fejl«.

Lærerforeningen vil hellere styrke læreruddannelsen ved at indføre en obligatorisk overbygning på den fireårige grunduddannelse, hvor den nyuddannede lærer så kan fordybe sig i særlige emner efter at have gjort erfaringer med lærerarbejdet i for eksempel to år.

Regeringens begrundelse for at tvedele læreruddannelsen er ønsket om, at Danmark skal op i toppen af Pisa-testen. Men sådan hænger tingene ikke sammen, siger Anders Bondo.

»Læseresultatet er for eksempel blevet væsentligt bedre, fordi kommuner og skoler har sat ind netop dér. Det har ikke noget som helst at gøre med at todele en læreruddannelse. Det er andre instrumenter, vi skal gribe til, hvis det er en høj placering i Pisa-mesterskabet, vi går efter«.

Den bedste garanti for reel kvalitet i undervisningen er fagligt kompetente og engagerede lærere, mener Anders Bondo, og den bedste garanti for engagement er den frihed, der netop ligger i det fleksible danske system, hvor læreren gennem hele sit arbejdsliv kan søge ny inspiration, gøre erfaringer og finde sine stærke sider.

»Det ville være tåbeligt, hvis vi lavede en uddannelse, som begrænsede det engagement, der er så afgørende for kvaliteten«, siger han.

jvolsen@dlf.org

Helle Sjelle, uddannelsesordfører for Det Konservative Folkeparti, foreslår i en pressemeddelelse, at læreruddannelsen bliver forlænget med et halvt år.

»Læreruddannelsen bør suppleres med en obligatorisk jobindføring eller følordning af et halvt års varighed for at give lærerne en bedre start på lærerlivet og en sikker praktisk indføring i lærerfaget«, siger Helle Sjelle, efter at en rapport fra Danmarks Pædagogiske Universitet har afsløret, at 44 procent af de nyuddannede lærere efter blot to år overvejer at forlade folkeskolen.

I det ekstra halve år skal den nyuddannede lærer tilkobles en erfaren lærer, der fungerer som sparringspartner.