Det er vigtigere end nogensinde, at lærere og ledere arbejder tæt og positivt sammen om folkeskolens udvikling. Udviklingen i dagens samfund går så stærkt, at vi ikke kan afvente, at andre tager beslutningerne, de må tages undervejs i udviklingsprocessen i tæt dialog mellem medarbejdere og ledere.

I dagligdagen er samarbejdet mellem lærernes tillidsrepræsentant og skolelederen centralt, og samarbejdet bør bygge på gensidig tillid til, at begge vil skolens og hinandens bedste.

Forudsætningen for at skabe en god skole er, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø på skolerne, og det må være en fælles opgave for medarbejdere og ledelse. Skoleledelsen kan kun være interesseret i, at lærerne føler, at der er et godt arbejdsmiljø på skolen, og på samme måde kan medarbejderne kun være interesserede i, at ledernes arbejdsmiljø er godt.

Også på organisationsplan har vi fælles interesser. Den lokale DLF-kreds har til opgave at skabe de bedst mulige arbejdsvilkår for alle medlemmer både lærere og ledere. Kredsen må for lærernes skyld være med til at sikre bedst mulige løn- og arbejdsforhold for lederne, så man kan tiltrække dygtige, engagerede ledere. På samme måde har lederne interesse i, at der inden for den udmeldte resurseramme skabes de bedst mulige løn- og arbejdsvilkår for lærerne. Det kræver gensidig respekt og accept, og det har klart de bedste vilkår, når de to grupper er organiseret i samme forening.

Udviklingen i folkeskolen går hurtigere end nogensinde, derfor er det centralt, at de grupper, der er ansat til at tage vare på undervisningsopgaven, giver samme meldinger til befolkningen om, hvilke udviklingstendenser og arbejdsformer der matcher dagens folkeskole. Derfor er det en stor fordel, at lærere og ledere i fællesskab fra deres fælles platform i DLFs hovedstyrelse giver deres holdning til kende til aktuelle spørgsmål om undervisning og arbejdsvilkår.

Lederne i DLF har organiseret sig i Lederforeningen med egen formand og selvstændig bestyrelse, økonomi og sekretariat. Og på landsplan er der et tæt samarbejde mellem lærere og ledere, fordi Lederforeningens formand som født medlem af DLFs hovedstyrelse er med til at fastlægge DLFs politik og udmeldinger.

I amterne arbejder DLF sammen med Lederforeningens amtskredse, og mange steder gennemføres der fælles temamøder, hvor medlemmer af Lederforeningen og kredsformænd i fællesskab kan blive »klædt på« og få afklaret hinandens synspunkter.

Lokalt er der samarbejdsaftaler mellem DLF-kredse og Lederforeningens lokalafdelinger. Aftalerne udmønter sig ofte i fælles arrangementer for ledere og tillidsrepræsentanter og i muligheder for at bruge de lokale kredskontorer og deres sekretariatsfunktioner.

Den nuværende struktur i DLF, hvor Lederforeningen har alle muligheder for at varetage ledernes interesser, samtidig med at de arbejder sammen med lærerne om at skabe de bedst mulige arbejdsvilkår for både ledere og lærere, giver gode rammer for en optimal udvikling af folkeskolen.

Desværre er det ikke alle ledere, der er organiseret i Lederforeningen. Det er en svaghed for alle ledere, at vi ikke er med i samme fagforening, hvor vi sammen kan trække den samme vej. Det er vigtigt at pointere, at det kun er DLF og dermed også Lederforeningen, der forhandler løn- og ansættelsesvilkår, og det er DLF, der kan give hjælp til det enkelte medlem, der er røget ind i en konflikt med kommunen. Kun DLF kan indgå aftaler med arbejdsgiverne.

Jeg håber meget, at lederne i løbet af de næste år kan samles i en fælles forening med selvstændig indstillings- og forhandlingsret gennem LC-LederForum.

Skoleleder på Ravnsholtskolen i Allerød