Helle Lehmann er skuffet. Hun er uddannet husholdningslærer, men har arbejdet som lærer på Gilleleje Skole siden 1999. Derfor blev hun glad, da skolelederen ville give hende 1.000 kroner mere om måneden i løn. Smilet forsvandt imidlertid, da den lokale lærerkreds blokerede for lønstigningen. Derfor har Helle Lehmann i dag meldt sig ud af DLF. Hun agter aldrig nogensinde at melde sig ind igen.

»Jeg synes, det er helt tåbeligt at melde sig ud. Vi har faktisk som hendes fagfor­ening sikret, at man som ikke-læreruddannet i den danske folkeskole får præcis den samme grundløn som en læreruddannet. Det burde alle i folkeskolen sætte pris på og tænke lidt større end lige i forhold til en ganske enestående oplevelse«, siger DLFs formand Anders Bondo Christensen.

Helle Lehmann er klasselærer i en 3.- klasse. Her underviser hun i matematik, historie, kristendom, natur/teknik og ­idræt. Derudover har hun hjemkundskab og håndarbejde. Hun begyndte på Gilleleje Skole på løntrin 26 ligesom sine nyuddannede kolleger. Hendes kolleger stiger med årene i løn. Den automatik vil Helle Lehmann ikke opleve, før hun tager en læreruddannelse.

»Kvalifikationsløn er en del af det nye lønsystem. En del af den kvalifikation er, at man har en uddannelse. Frustrationerne opstår, når man laver det samme arbejde, men ikke får den samme løn. Vi har et andet kvalifikationslønelement, der hedder løn for en diplomuddannelse. Det vil sige, at man kan have to læreruddannede, der laver nøjagtig det samme. Hvis den ene har en diplomuddannelse, så får vedkommende mere i løn. Det er en del af en overenskomst«, siger Anders Bondo.

Lokale forskelle

Sådan argumenterede den lokale lærerforening også over for Helle Lehmann, men hvis hun havde været lærer i en anden kommune, kunne det være, at den lokale lærerkreds havde sagt ja tak til lønstigningen.

Københavns Lærerforening (KLF) er en af de kredse, der siger ja til lønstigninger til lærere, der ikke har været forbi seminariet. I København bliver en akademiker, der ser ud til at blive i en længere periode i folkeskolen, indplaceret i lønsystemet som en uddannet lærer. Når det gælder andre uddannelser, tager man stilling fra sag til sag. I Helle Lehmanns tilfælde ville formand for KLF, Jan Trojaborg, umiddelbart kæmpe for, at hun kom i et lønforløb som alle andre lærere.

»Hvis hun kan udfylde den rolle så længe, og skolen i øvrigt er tilfreds med hende, så bør man sætte hende ind i et lønforløb«, siger Jan Trojaborg. Han understreger, at kommunen bør gøre, alt hvad den kan for at finde uddannede lærere til stillingerne, før de ansætter andre. Han oplever, at kommunen ikke er god nok til at slå de ledige stillinger op.

Anders Bondo ved godt, at kredsene udmønter lønpolitikken for ikke-læreruddannede på forskellige måder.

»Vi har nogle overordnede lønpolitiske retningslinjer. Inden for dem er det kred­sene, der udformer den lokale lønpolitik. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over for den lokale lønpolitik«, siger han.

Overenskomstkrav

Da Helle Lehmann fik at vide, at hun ikke kan stige i løn, før hun får en meritlæreruddannelse, begyndte hun at tjekke, hvad der skal til. Hun mangler kun et linjefag og forventede, at der blev krævet dansk eller matematik, men blev meget overrasket over, at hun kunne nøjes med at vælge et mindre fag.

»Jeg vil ikke blande mig i læreruddannelsen. Jeg havde gerne set, at der var mere kvalitet i de krav, der var i den forbindelse. Det er et problem, at der er mange ikke-læreruddannede, men vi er i den situation, at vi i folkeskolen ikke som på sygehusene kan skrive lille Peter op på en venteliste, fordi der er mangel på personale. Derfor er det godt, at der er nogen, der vil gøre en indsats. Men jeg er ikke i tvivl om, at vi skal fastholde, at udgangspunktet for at være lærer i folkeskolen er, at man har en læreruddannelse. Det er helt afgørende for at fastholde kvaliteten i folkeskolen«, siger Anders Bondo.

Sidste år viste en DLF-undersøgelse, at omkring 1.500 lærere er ansat i folkeskolen uden at have en læreruddannelse. Det svarer til tre-fire procent af lærerkorpset. Derfor mener Anders Bondo, at de ikke-læreruddannedes løn kommer op, når der skal diskuteres overenskomst i for­året. Men da er Helle Lehmann ikke længere medlem af DLF.

»Det er synd, at hun ikke kan deltage i den debat, fordi det nu engang er os, der kommer til at forhandle. Man kunne forestille sig, at det skal være en del af den centrale overenskomst, at der skal være et lønforløb for nogle, der ikke har læreruddannelsen. Så er det ikke kvalifikationsløn på baggrund af uddannelse, så vil det være på baggrund af anciennitet«, siger Anders Bondo.

mbtrier@dlf.org