Et kvarter om dagen

Den positive sociale arv og skole-hjem-samarbejdet

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg synes, det er på tide, at vi bruger lidt energi og kræfter på den positive sociale arv. Det er nemlig den arv, som langt hovedparten af de danske skoleelever er udstyret med.

Langt hovedparten af eleverne kommer fra hjem, hvor forældrene meget gerne kan og vil hjælpe deres børn med skolearbejdet og hvad dertil hører. I en undersøgelse gennemført i efteråret 2000 af Undervisningsministeriet blev et repræsentativt udsnit af de danske skoleelevers forældre spurgt om deres deltagelse i skole-hjem-samarbejdet, og samtidig blev de spurgt, om de var villige til at bruge mere tid på dette.

En meget stor del af forældrene svarede, at de brugte en del tid på dette område, også ud over at deltage i forældremøde og skole-hjem-samtaler. De var samtidig villige til at fordoble denne tid. Selv hvis vi trækker noget fra folk svarer næsten altid for positivt i den slags undersøgelser om egen indsats så er signalet meget klart. Forældrene vil gerne bruges mere. Det er et udtryk for, at den positive sociale arv gerne vil bruges. Det skal vi så gøre på en måde, så det kommer såvel eleverne som lærerne og forældrene til gode.

Det er her, skole-hjem-samarbejdet kommer ind i billedet. Der skal være dialog mellem forældrene og lærerne, kun på den måde er det muligt at blive enige om hinandens forventninger og på den måde målrette indsatsen. Det er jo vigtigt, at forældrene gør det rigtige og ikke, af god vilje, men uden samarbejde med skolen, i virkeligheden modarbejder det arbejde, der foregår henne på skolen.

Vi har i Skole og Samfund udviklet det hæfte, der hedder »Et kvarter om dagen«. Det er et lille, let tilgængeligt hæfte, der forklarer forældrene, at i forbindelse med skolestarten er det af største betydning, hvis vi som forældre bruger mindst et kvarter om dagen sammen med vores barn omkring læsning. Det kan være højtlæsning, rimlege, bogstavtræning eller andet, det afgørende er den støtte, som vi kontinuerligt viser vores børn gennem den daglige træning. Og der er meget, der viser, at højtlæsning er en rigtig god idé at fortsætte med som en god beskæftigelse mellem barn og voksen.

Ideen med et kvarter om dagen er nu udbredt i store dele af Europa. Det er den slags initiativer, der gør, at forældre og lærere arbejder i samme retning. Langt hovedparten af forældrene forstår også sammenhængen mellem klassens sociale trivsel og mulighederne for indlæring. Uden et godt arbejdsklima fungerer arbejdspladsen ikke, der hvor forældrene er, og sådan er det også på skolen. Hvis eleverne og lærerne skal bruge mange kræfter på at få klassen til at hænge socialt sammen, bliver der mindre energi til indlæring. Derfor er forældrene opmærksomme på, at det er hele klassen, der skal fungere, altså et fælles forældreansvar for alle eleverne i klassen.

Et andet værktøj, Skole og Samfund har udviklet, er tre workshopper ved skolestart, samvær, fællesskab og partnerskab. Gennem tre aftener bliver forældrene og lærerne rystet sammen og får opstillet de gensidige forventninger til hinanden. Det er et værktøj, som de lokale skolebestyrelser kan bruge. Dette vil langt de fleste forældre gerne bruge på at sikre deres børn en god skolestart. Igen tages der udgangspunkt i den positive sociale arv.

Der skal udvikles flere af denne slags værktøjer, der er med til at flytte skolen i den rigtige retning.

Jeg vil derfor opfordre alle lærere til at sætte skole-hjem-samarbejdet på dagsordenen i egen klasse og der opdage, at der ligger en række forældreresurser gemt, som gerne vil bruges. Det tror jeg vil komme alle parter til gode.

Thomas Damkjær Petersen er formand for Skole og Samfund