Flemming Hessel, Vejle, reagerer i Folkeskolen nummer 39 under overskriften »Begrebsforvirring« på mit indlæg i nummer 37, hvor jeg argumenterer for, at der ikke er nogen modsætning i at være professionel og samtidig kæmpe for bedre løn- og arbejdsvilkår.

Flemming Hessel skyder mig i skoene, at jeg med min udlægning må betragte ham og andre ligesindede som dumme, hvis de opfatter sig selv som lønarbejdere.

Det er temmelig langt fra det, der var intentionen med mit indlæg, og jeg har svært ved at for­stå hans udlægning, medmindre han er ude i et polemiserende ærinde.

Men når det drejer sig om, hvorvidt lærerjobbet er noget særligt, er der er klar uenighed mellem mit og Flemming Hessels ståsted.

Han opfordrer nemlig til, at vi ophører med den betragtning. Det vil jeg ikke efterleve, og i samme åndedrag vil jeg gerne cementere, at jeg med noget særligt ikke mener, at lærerjobbet er et kald, hvilket jeg også tidligere har taget afstand fra her i bladet.

Jeg mener kort og godt, at lærerne i folkeskolen udfører et fantastisk vigtigt arbejde, som kræver optimale arbejdsvilkår a la dem, vi kæmper for nu, og dernæst flere kroner i lønposen.

Skulle Flemming Hessel have lyst til at fortælle mig, at det samme er tilfældet for alle andre lønmodtagere i dette land, så vil jeg ikke sige ham imod, men bare konstatere, at jeg er sat til at varetage arbejds- og lønforhold for DLFs medlemmer.