Jeg skal love for, at Thorkild Thejsen er tilbage på sin pind, og til lykke til ham med det. Men jeg kan mærke, at jeg ikke har savnet hans ledere. Hans nedladende tone over for for eksempel KLs Bjørn Dahl, der »gungrer« en udtalelse ud i medierne, er helt anderledes end den, der anvendes, når talen drejer sig om Bente Sorgenfrey. Hun er »slagfærdig og mediebevidst« og »har en fjern fortid på den yderste venstre­fløj«, hvilket givet passer Thorkild Thejsen langt bedre end en liberal Bjørn Dahl.

Det er for øvrigt sjovt, som det er på mode at lade venstrefløjssympatier tilhøre en fjern fortid. I redaktørens tilfælde skinner det nu stadig klart igennem.

Svar

Jeg har nævnt Bjørn Dahl to gange på lederplads: Lige før ferien i Folkeskolen nummer 24, da han som borgmester fyrede en skoleinspektør, der brugte sin ytringsfrihed til at forsvare sin skole. Anden gang i Folkeskolen nummer 38, fordi han som formand for KLs skole- og kulturudvalg udsendte en pressemeddelelse, hvor han beskyldte Folkeskolen for »useriøst at drage konklusioner på et tyndt grundlag«.

Første gang skrev jeg, at han »har en rigtig dårlig sag«, det må jeg fastholde. Anden gang skrev jeg, at han »gungrer«. Det var det pæneste ord, jeg kunne finde på. For realiteten er, at han enten ikke vidste, hvad han udtalte sig om, eller at han udtalte sig mod bedre vidende. Hvorefter en KL-embedsmand måtte feje op, fordi Folkeskolens tal var rigtige.

Intet af det har med hans partitilhørsforhold at gøre.

Omtalen af Bente Sorgenfrey var, som der stod, et portræt. Derfor var både form og indhold helt anderledes.

Thorkild Thejsen, chefredaktør