Guldægget, der ikke er lagt

Efteruddannelse skulle have været CVUernes store indtjeningskilde, men indtjeningen er udeblevet. Kommunerne har simpelthen ikke råd

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Da landets seminarier for godt halvandet år siden fusionerede og blev til centre for videregående uddannelse (CVU), var en af tankerne bag, at de skulle tjene penge på efter- og videreuddannelse. Pengene skulle så bruges til at udvikle og drive CVUet. Det er endnu ikke sket, blandt andet fordi kommunerne simpelthen ikke har råd.

»Økonomien skulle kickstartes, men det var et guldæg, der aldrig blev lagt. CVUerne prøver at overtrumfe hinanden i at udbyde kurser. De sender nærmest hele IKEA-kataloger ud med et omfangsrigt udvalg af kurser, men mange af dem bliver aldrig til noget«, siger Klaus Kaae, formand for Magisterforeningens Seminarieafdeling. Han fortæller, at den megen energi, der bliver brugt på efteruddannelse, både den, der bliver til noget, og den, der ikke gør, rammer seminarierne ekstra hårdt, fordi det ofte er de populære lærere, der bliver brugt til efteruddannelsen. Efteruddannelse er et produkt, der skal sælges, og derfor skal det være så attraktivt som muligt, men altså ifølge Klaus Kaae på bekostning af de lærerstuderende.

På CVU Midt-Vest er det omkring halvdelen af kurserne, der bliver aflyst.

»Vi er selvfølgelig ikke tilfredse med, at så få kurser bliver realiseret. Mange kommuner prioriterer ikke efteruddannelse. Der er jo pengemangel«, siger Harald Elmo Mikkelsen, der er rektor for CVU Midt-Vest.

Han understreger, at en anden væsentlig årsag er, at CVUet indimellem tager nogle chancer og udbyder kurser, det ikke ved, om der er et marked for, men den fremgangsmåde er CVUet på vej væk fra.

»Efteruddannelse er blevet udbudt som en slags hyldevare, men nu er vi mere i dialog og tilpasser kurserne efter de behov, der er. På den måde undgår vi at lave så mange kurser, der ikke bliver til noget«, siger Harald Elmo Mikkelsen.

Drag konsekvenser

Knud Munksgaard, formand for CVUernes Rektorforsamling, bekræfter, at mange kurser bliver aflyst, men han mener ikke, at det har negativ indflydelse på grunduddannelserne. Til gengæld ser han det som et stort problem for folkeskolen, at efteruddannelse nedprioriteres. Det er paradoksalt, at politikere i både Folketinget og kommunerne efterlyser større faglighed, men samtidig ikke prioriterer faglig efteruddannelse af lærerne, mener han.

»Man er nødt til at sige i kommunerne, at nu vil man prioritere lærernes faglighed, og de resurser, der er, kan godt prioriteres«, siger han.

Han opfordrer til, at regeringen og kommunerne udarbejder en handlingsplan for at opretholde det faglige niveau i skolerne.

Klaus Kaae fra Magisterforeningen er enig.

»Man satte projektet i gang med forventning om, at efteruddannelse skulle være med til at give blandt andre lærere og pædagoger et fagligt løft. Det vil kommunerne jo også gerne give dem, men de har ikke råd«.

»Som det ser ud lige nu, er ansvaret ikke placeret. Det er forsvundet mellem stat og kommune. Det er på tide, at nogen tager ansvaret og gør noget ved det«, siger han.

Undervisningsministeriet har dog ikke aktuelle planer om at gøre mere, end der allerede er gjort.

»Det er rigtigt, at man havde forventet en højere aktivitet, men det er jo et efter­spørgselsstyret system. CVUerne er forpligtede til at budgettere realistisk«, siger Jørgen Winther, kontorchef i Undervisningsministeriet. Men ministeriet harmidler, så der kan gives tilskud, der kan mindske de underskud<, CVUerne har haft på de aktiviteter, de har fået udlagt fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Ifølge Jørgen Winther har CVUerne ikke haft mulighed for at tilpasse eksempelvis antallet af ansatte til den aktivitet, der rent faktisk er på for eksempel efteruddannelse.

mikkel.kamp@dlf.org

CVUerne har eksisteret i lidt over halvandet år. Der er to forskellige konstruktioner: Ubetingede og betingede.

Ubetinget CVU:

Kan sammenlignes med et ægteskab, hvor de enkelte institutioner har fælles økonomi og hæfter juridisk for hinanden. CVU Øst er et ubetinget CVU og kan derfor først opløses, når seminarierne har fundet nye samarbejdspartnere.

Betinget CVU:

Kan sammenlignes med en forlovelse, hvor de enkelte institutioner har hver sin økonomi, men samarbejder om blandt andet administration og efteruddannelse/videreuddannelse.

Powered by Labrador CMS