Vi kan selv vi skal bare lige vænne os til det. Sådan lyder budskabet fra to lærere på Charlotteskolen i Hedehusene.

De tror på, at skolen, der har over 600 elever, vil have mange fordele, hvis lærerne får mere ansvar for planlægningen af undervisningen.

»Jeg er stille og roligt røget ind i en kultur, hvor jeg tjekker alt igennem. Når jeg får mødeplanen, sammenligner jeg med kollegerne. På den måde bliver det meget bindende. Det er dræbende for undervisningen, når man gør alt op«, siger Jakob Olesen, der har været lærer på Charlotteskolen i fire år. Hans kollega Ruth Trier har været lærer i 36 år og kan huske tiden før kommunaliseringen i 1993, hvor arbejdstiden var skruet sammen efter en ugenorm på små 25 timer. Ud over de 25 undervisningstimer styrede læreren selv, hvor meget tid hun brugte på forberedelse, forældresamarbejde og hytteture.

»Jeg tror, vi kunne få noget frihed tilbage. Dengang gjorde jeg noget, når det var vigtigt, så måtte jeg lade være med at læse lektier i et par uger bagefter. Jeg kunne bruge meget tid på en opgave et år og så skrue helt ned det næste«, siger Ruth Trier.

På trods af at hun ønsker noget tabt frihed tilbage, er en kopi af det gamle system ikke øverst på ønskelisten. Hun mener, at årsnormen på 1.924 timer er en sikring mod, at lærerne kommer til at arbejde for meget.

»Dengang var der problemer med, at nogle arbejdede rigtig meget, mens andre drev landbrug ved siden af lærerjobbet. Den situation tror jeg ikke, vi havner i igen«, siger Ruth Trier.

Hvem presser hvem

»Jeg bliver ikke en af dem, der arbejder alt for meget. Jeg tror, jeg vil blive ved med at holde fast i at regne mine timer sammen«, siger Jakob Olesen.

»Det holder du op med. Det er kun, fordi du er flasket op med det«, siger den erfarne lærer.

Hun kan godt huske, da lærerne havde UØF-tid.

»I 1995 havde vi 20-års-jubilæum på skolen. Ledelsen regnede med, at alle lærerne ville være med, men alle gik hjem. Holdningen var helt klart, at man ikke skulle gøre mere, end man havde fået tid til«, siger Ruth Trier.

»Jeg er forpligtet til at holde styr på, hvad jeg laver, fordi jeg har en så præcis mødeplan, men jeg ville også holde styr på det alligevel. Hvis undervisningsopgaven bliver helt fri, kan man godt frygte, at det er lederne, der skal gå rundt og være bussemænd«, siger Jakob Olesen.

»Før 1993 punkede vi hinanden. De andre sagde: Du presser os, Ruth. På det tidspunkt havde mange små børn. Jeg var fyrre år, da jeg begyndte her, og havde store børn. Jeg ser lærerlivet som et livsforløb. Nogle tider arbejder man meget, andre arbejder man mindre«, siger Ruth Trier.

»Jeg ved ikke, hvordan man undgår punkestemning, men jeg tror, det er en god idé, hvis man arbejder tæt sammen i team og så selv fordeler timerne, så tror jeg, vi kommer til at klare den. Jeg ville ikke komme til at arbejde for meget, for jeg er en af dem, der skal hjem og passe børn«, siger Jakob Olesen.

Pusterum i budgettet

På Charlotteskolen er der fra i år indført en arbejdstidsaftale, der ligner den, Anders Bondo ønsker.

Arbejdstiden er delt i tre. Alle lærere har 690 timer, der er afsat til undervisning. Næsten lige så mange timer er afsat til anden skoletid, der inkluderer forældresamarbejde og forberedelse. Derud-over er 143 timer afsat til lærernes møder.

»Kommunen har strammet budgettet lidt mere, så jeg tror, at næsten alle lærere underviser to timer mere end sidste år«, siger Jakob Olesen.

Begge lærere er enige om, at det vigtigste er at sikre, at kommunerne ikke presser budgetterne i bund. En ny arbejdstidsaftale skal værne om lufthullerne.

»Jeg har 25 undervisningslektioner om ugen i år. Jeg tror, det er det maksimale timeantal i en ny aftale. Problemet er jo også, at så længe kommunerne bliver ved med at skære, så længe bliver vi nødt til at tælle timer. Jeg tror, det er vigtigt, at der er en bufferpulje af timer, der ikke direkte er afregnet for, som kan tages ind, når der er brug for det«, siger Jakob Olesen.

Begge er enige om, at der er nogle funktioner, som skal være uden for undervisningsopgaven.

»Klasselærerfunktionen den skal ikke være med. Det ville da være lækkert, hvis man som klasselærer kunne sige, at man var til rådighed to dage fra 13 til 17, men sådan er det ikke. Klasselærerfunktionen er speciel, fordi man er på hele tiden«, siger Jakob Olesen.

»Særlige funktioner som skolebiblioteket og tilsyn må også holdes udenfor«, mener Ruth Trier.

»Det skulle gerne munde ud i, at man holder op med at tjekke timeplaner, men det tager nok nogle år«, mener Jakob Olesen.

mbtrier@dlf.org