Natur/teknik på Danfoss

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I uge 39, 40, 41 og 43 vil Danfoss blive invaderet af cirka 1.100 af lokalområdets 5.-klasse-elever. Årsagen er, at man gerne vil skærpe interessen for faget natur/teknik. Ved afslutningen af besøget foræres skolen en »kuffert« med forsøgsudstyr til cirka 20 forsøg derhjemme på skolen.

Et par af konsulenterne på den sønderjyske industrigigant har i samarbejde med tre lokale undervisere fået økonomiske midler af »Fabrikant Mads Clausens Fond« til at invitere eleverne til en spæn­dende dag i Danfoss Teknorama.

Projektet er rettet mod de lokale folkeskoler, og initiativgruppen håber at kunne inspirere andre, så lignende initiativer kan komme på tale mellem virksomheder og skoler andre steder i landet med deraf følgende mere fokus på natur/teknik.

For yderligere information om Danfoss initiativ kontakt Georg Meister fra Danfoss skolekontakt på telefon 7488 3126.