Debat

Kom ud af busken

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvor er hovedstyrelsesmedlemmerne henne i debatten om en ny arbejdstidsaftale?

Indtil nu er det meget få, der har ytret sig. Forhåbentlig har medlemmernes kritik af tidligere tiders magtkampe i hovedstyrelsen ikke ført til frygt for en åben debat. Den er da nødvendig for, at medlemmerne i en demokratisk organisation kan få nogle ledespor til afklaring af egne holdninger til vigtige temaer, foreningen beskæftiger sig med.

I Dafolos slutrapport står der:

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

»For at kunne klare den politiske dialog og dermed komme nærmere til medlemmerne forudsættes et lederskab i foreningen, som både giver medlemmerne og tager imod fra medlemmerne. Det handler ikke kun om formandskabet, men også om hovedstyrelsens medlemmer ... Vi foreslår ... at hovedstyrelsens medlemmer i det hele taget skriver mere i Folkeskolen«.

Vi er langt henne i processen med afklaring af kravene. En enig hovedstyrelse fremlagde Nye Tider. Var der (er der) slet ingen nuancer i holdningerne bag enigheden? En næsten enig hovedstyrelse har fremlagt et forslag til kongresvedtagelse. Er der slet ingen nuancer i holdningerne?

Sporene er lagt ud til en ny aftale, så der er vel behov for, at medlemmerne kan forholde sig til principperne bag kravene, selvom de i øjeblikket ikke må få nogen fornemmelse af de resursemæssige krav, der måtte blive bundet til delelementerne i en aftale.

Jeg synes, der var og er en lang række principielle spørgsmål, som hovedstyrelsesmedlemmerne i forlængelse af hovedstyrelsens tolkning af forårets medlemsdebat bør give deres holdninger til kende på. Eventuelle strategiske og taktiske overvejelser bør ikke hindre, at medlemmerne får en ordentlig belysning af såvel de nye muligheder som de nye problemer, forslaget til prin­cip­perne i en professionsaftale rej­­ser.

Jeg opfordrer hovedstyrelsesmedlemmerne til at komme ud af busken og deltage i dette oplysningsarbejde.