Debat

Kontrol er bedst

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Efter mange års venten på lidt økonomisk pensionsretfærdighed oprandt den dag, hvor Kommunedata sendte mig et »supplement til lønsedlen for maj 2003«. Det skete 21. august 2003. Beløbet, som min kommune skulle indbetale, lød på 12.000 kroner.

Straks gik jeg ind på min personlige side på Lærernes Pension for at nyde synet af dette længe ventede beløb, men hvad så jeg? Intet. Jeg kontaktede 25. august min tillidsrepræsentant, som forhørte sig i DLF. De meddelte, at det ikke var deres bord, men en sag mellem mig og kommunen/Lærernes Pension. Han kontaktede så kommunen, og jeg mailede til Lærernes Pension, som svarede hurtigt, at de ville undersøge det nærmere.

Den 26. august fik jeg så et brev fra kommunen, hvor de skrev, at de havde indsendt beløbet, de vedlagde en »dokumentationsspecifikation«. Så ringede jeg til Lærernes Pension for at fortælle dem, at et eller andet var galt hos dem. De ville undersøge sagen nærmere, sagde de.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Stor var min undren, da jeg 29. august åbnede min brev­post. Et brev fra kommunen beklagede, at de ikke havde indbetalt beløbet tilbage i maj, men nu skulle de nok få det gjort. Lærernes Pension mailede 2. september, at det var en generel fejl fra min kommunes side. Så kære 93-gruppe. Sæt ikke din lid til din kommune eller DLF i denne sag, men til din tillidsrepræsentant og dig selv, og kontroller, for tillid er godt, men kontrol er bedst.