Jan Trojaborg har af uransagelige grunde besluttet sig for at forsvare det princip, at lærere, der vil være sikre på ikke at blive snydt, så det driver, skal gå til møder for at få tjekket deres løn. Det overlader jeg trygt til læserne at konkludere på. Hvad jeg derimod ser mig nødsaget til at korrigere, er Trojaborgs skæve gengivelse i sidste nummer af Folkeskolen min kritik af de såkaldte objektive kriterier for Ny Løn. Kun de færreste læsere kan have draget samme vilde fejlslutning som Trojaborg, der taler om et »sauersk« lønsystem baseret på subjektive kriterier, men lad mig så alligevel bøje det i neon.

Trojaborg forholder sig ikke til det centrale problem, at løntillæg baseret på såkaldte objektive kriterier belønner formel kompetence (det, man har papir på) på bekostning af reel kompetence (det, man kan). En sådan individualisering af lønnen vil fremme geskæftigheden og kvantiteten på bekostning af arbejdsomheden og kvaliteten. Det ville være i modstrid med vores professionsideal, og det ville nedbryde skolen som kulturinstitution på langt sigt.

Der er to veje at gå. Enten søger vi at redde kvaliteten gen­nem inddragelse af subjektive kriterier, sådan som arbejdsgiverne allerede er begyndt på nogle steder, eller også gør vi op med brugen af lønnen som ledelsesinstrument i folkeskolen. Trojaborg tror tilsyneladende, at problemet går væk, hvis han klemmer øjne­ne hårdt nok i, men den løsning holder næppe hans tid ud. Magter vi ikke opgøret, vil de subjektive kriterier langsomt, men sikkert, vinde indpas. Med uoverskuelige konsekvenser for for eksempel metodefriheden, skolens psykiske arbejdsmiljø og lærerstandens prestige.

Folkeskolen betragter hermed debatten mellem Jan Trojaborg og Niels Christian Sauer om dette emne for afsluttet.

Redaktionen